Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bakken Bears er tilbage på tronen i dansk basketball

Bakken Bears vandt den femte finale og kan kalde sig dansk mester efter 4-1 over Horsens i finaleserien.

Bakken Bears tabte den første DM-finale, men slog Horsens i de fire efterfølgende i finaleserien. Scanpix/Kim Haugaard
Bakken Bears tabte den første DM-finale, men slog Horsens i de fire efterfølgende i finaleserien. Scanpix/Kim Haugaard

Efter to år væk fra tronen i dansk basketball kan Aarhus-klubben Bakken Bears igen kalde sig dansk mester på herresiden.

Klubbens 15. mesterskab blev en realitet med mandagens hjemmesejr på 81-73 over Horsens IC i den femte finalekamp.

Bakken bragte sig dermed på samlet 4-1, hvilket ikke kan hentes i serien, der spilles bedst ud af syv kampe.

Første periode sluttede 22-22, men derfra lagde Bakken afstand og havde godt styr på kampen i den resterende del.

Efter anden periode var stillingen 44-37, og den blev udbygget til 63-52 efter tredje periode.

Horsens lignede ikke for alvor et hold, der troede på at kunne vende kampen til egen fordel. Bakken kom yderligere foran, og spændingen blev aldrig reel i slutfasen.

Med to minutter tilbage kom Horsens på 69-77, men nærmere kom udeholdet ikke et stort comeback.

I stedet kunne Bakken Bears, der havde Devaughn Akoon-Purcell som topscorer med 25 point, juble over guldet.

Bakken Bears blev senest mester i 2013/14, hvor holdet vandt det fjerde mesterskab på stribe og det syvende på otte sæsoner.

Siden vandt Horsens i de efterfølgende to sæsoner, men det lykkedes altså ikke at fuldbyrde et guld-hattrick i denne finaleserie.

Horsens vandt ellers den første finale på udebane, men siden tog Bakken fire på stribe og satte punktum hjemme i Vejlby Risskov mandag aften.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.