Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bakken Bears er i europæisk kvartfinale trods nederlag

Et nederlag til Ventspils fik ingen betydning for Bakken, der havde et stort forspring fra den første kamp.

Aarhus. De danske basketballmestre fra Bakken Bears fortsætter den imponerende fremfærd i Europe Cup.

Ganske vist tabte aarhusianerne hjemme i Vejlby-Risskov Hallen med 75-81 til Ventspils fra Letland, men efter en stor sejr i den første kamp var det beskedne returnederlag ikke noget problem i det samlede regnskab.

Dermed er Bakken Bears klar til kvartfinalen i den europæiske turnering for første gang i klubbens historie.

Grunden til den store bedrift blev lagt i den første kamp i Letland for en uge siden.

Letterne var blevet overført til turneringen efter en femteplads i gruppespillet i Champions League, men de undertippede danskere chokerede favoritterne med en udesejr på 93-73.

Herefter skulle Bakken i returkampen undgå et nederlag på mere end 20 overskydende point, og kun i kampens første fjerdedel var der spænding om udfaldet.

Her førte Ventspils med 26-19, men ved pausen var forspringet reduceret til 39-34, og Bakken var tilbage på ret kurs.

Til sidst blev nederlaget på seks point, men det var altså et betydningsløst plaster på såret for letterne, der må se Bakken Bears avancere til kvartfinalen.

Her venter der danskerne et dobbeltopgør mod det nordfranske hold ESSM Le Portel.

Den første kamp skal spilles i Danmark og er programsat til onsdag i næste uge. Der er returkamp i Frankrig en uge senere.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.