Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Avis: Schumacher kan genkende sin familie

Michael Schumacher kan ifølge en britisk avis genkende sin familie.
Michael Schumacher kan ifølge en britisk avis genkende sin familie.

Michael Schumacher begynder så småt at kunne genkende sin familie efter det slemme skistyrt i slutningen af 2013, der sendte den tidligere Formel 1-stjerne ud i en lang og sej kamp for at beholde livet.

Det er avisen The Independent, der beretter om bedringen i Michael Schumachers tilstand. Ifølge avisen står tyskeren stadig over for et hårdt træk, hvis det skal lykkedes ham at komme sig efter den slemme hovedskade, som den 46-årige eks-racerkører, der lørdag fejrer sin fødselsdag, pådrog sig i slutningen af december 2013 i forbindelse med et skistyrt.

Den italienske avis Corriere della Sera hævder ifølge The Independent, 'at tårer nogle gange triller ned ad Schumachers kinder, og at Schumacher græder, når han hører sin kones eller børns stemmer'. Citatet er dog ikke bekræftet af Schumacher-lejren, men hvis det passer, vidner det om en klar bedring i den syvdobbelte racerkørers tilstand.

Redaktøren for den italienske internetside Autospirit, Alberto Sabbatini, hævder at have talt med folk, der har et præcist kendskab til Michael Schumachers situation. Ifølge Sabbatini er meldingerne om, at Schumacher kan genkende sin familie, 'et tegn på, at Schumacher er i live og forstår, hvad der sker omkring ham'.

Sidste uge benægtede lægen Gérard Saillant, der behandlede Michael Schumacher efter ulykken, ifølge The Independent, at tyskeren er begyndt at kunne genkende sin familie og sine venner.

Siden det voldsomme styrt har Michael Schumacher ligget i koma og været flyttet til forskellige specialklinikker. I efteråret vendte Michael Schumacher angiveligt tilbage til sit eget hjem, hvor han stadig skal være i behandling.

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.