Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Fødsel holder Lionel Messi ude af Malaga-kamp

Lionel Messi har i sidste øjeblik trukket sig fra FC Barcelonas trup til lørdagens ligakamp ude mod Malaga.

Lionel Messi kommer ikke i aktion for FC Barcelona lørdag aften. Scanpix/Pau Barrena
Lionel Messi kommer ikke i aktion for FC Barcelona lørdag aften. Scanpix/Pau Barrena

FC Barcelona-stjernen Lionel Messi kommer ikke til at deltage i udekampen mod Malaga lørdag aften.

Lionel Messi har trukket sig fra kampen i Primera Division af personlige årsager, oplyser Barcelona på sin hjemmeside.

Den colombianske stopper Yerra Mina overtager argentinerens plads i truppen på 18 spillere.

»En ændring i sidste øjeblik i FC Barcelonas trup. Leo Messi har trukket sig af personlige årsager, og Yerra Mina overtager hans plads«, skriver Barcelona.

Årsagen til fraværet viste sig lidt senere at være lykkelige omstændigheder, da Lionel Messis kone, Antonella Roccuzzo, har født parrets tredje barn.

Konen fødte en dreng, som skal hedde Ciro. Det bekræftede Messi lidt senere på lørdagen på Instagram.

»Velkommen Ciro. Gudskelov gik alt godt. Hans mor og ham har det virkelig godt. Vi er lykkelige,« skriver Messi.

I forvejen er parret forældre til sønnerne Thiago og Mateo.

30-årige Lionel Messi har scoret fire mål i de seneste tre ligakampe for Barcelona, der fører ligaen og med en sejr kan bringe sig 11 point foran Atlético Madrid.

Lionel Messi er lige nu topscorer i ligaen med 24 mål.

Barcelona må også undvære midtbanekreatøren Andrés Iniesta, Deniz Suarez og Nélson Semedo, der alle er ukampdygtige på grund af skader.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.