Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Avermaet efter triumf: Glemmer smerten når man vinder

Greg Van Avermaet måtte lide i søndagens Paris-Roubaix, hvor han endte med at spurtsejre på velodromen.

Greg Van Avermaet viste igen klassen, da han vandt Paris-Roubaix og dermed sin første monument-sejr i cykelkarrieren. Scanpix/Bernard Papon
Greg Van Avermaet viste igen klassen, da han vandt Paris-Roubaix og dermed sin første monument-sejr i cykelkarrieren. Scanpix/Bernard Papon

Belgiske Greg Van Avermaet (BMC) viste klassen, da han spurtsejrede i brostensklassikeren Paris-Roubaix søndag.

Inde på velodromen i Roubaix vandt den olympiske mester foran tjekkiske Zdenek Stybar (Quick-Step), og dermed kunne han fejre endnu en triumf i denne sæson.

- Jeg følte mig godt tilpas hele dagen, selv om jeg led meget.

- Men efter at have sikret sejren, så mærker jeg ingen smerte. Stybar arbejdede ikke til sidst, og jeg måtte trække på mine reserver for at vinde.

- Jeg er virkelig glad for at have leveret en god spurt og for at have vundet Paris-Roubaix, siger Greg Van Avermaet i en pressemeddelelse fra løbsarrangøren.

Belgieren har tidligere i år vundet Gent-Wevelgem, E3 Harelbeke og Omloop Het Nieuwsblad, men det er hans første monument-sejr i karrieren.

Monument-klassikerne dækker over løbene Milano-Sanremo, Flandern Rundt, Paris-Roubaix, Liege-Bastogne-Liege og Lombardiet Rundt.

Løbet var det sidste i karrieren for Tom Boonen (Quick-Step), og han jagtede sin femte triumf i Paris-Roubaix, men måtte nøjes med en 13.-plads.

Zdenek Stybar, der sluttede som nummer to i søndagens udgave af løbet, begyndte først at køre sin egen chance med ti kilometer igen af løbet.

Det skyldtes, at han sled for Tom Boonens chance, og Stybar sendte da også tanker til den 36-årige belgier efter løbet.

- Det er virkelig en skam, for han er en fantastisk rytter, en fantastisk person og en fantastisk ven.

- Det var en skam, vi ikke kunne få ham bragt frem til sejren, men vi gjorde vores bedste. Vi gjorde, hvad vi kunne, og det er en skam, at han slutter karrieren nu, siger Stybar ifølge Reuters.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.