Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Australsk golfstjerne bedøvet, bortført, berøvet og banket

Caroline Wozniacki er i chok over overfaldet på golfspilleren Robert Allenby.
Caroline Wozniacki er i chok over overfaldet på golfspilleren Robert Allenby.

Den australske golfspiller Robert Allenby blev angiveligt bortført, tævet og berøvet fredag nat lokal tid i Honolulu, Hawaii, af endnu ukendte gerningsmænd.

Ifølge Golf Channel var den 43-årige golfspiller rejst til Hawaii for at forsøge at kvalificere sig til Sony Open, men den mission lykkedes ikke for australieren, der i stedet valgte at tage på en lokal vinbar i Waikiki sammen med en ven inden lørdagens hjemtur til Australien.

Angiveligt var det herfra, at Robert Allenby forsvandt og fik stjålet sine nærmeste egendele som pung, mobiltelefon, kontanter og kreditkort. Tilsyneladende blev der også udøvet vold mod golfspilleren, der vågnede omtåget op i en park 10 kilometer væk fra vinbaren senere på aftenen.

 

»Jeg troede ikke, at jeg ville overleve det her,« siger Allenby til Australian Associated Press, AAP.

Den danske tennisspiller Caroline Wozniacki, der lige nu befinder sig i Melbourne, Australien, hvor hun i den kommende uge indleder Australian Open i tennis, har også hørt de sørgelige nyheder om Robert Allenby. På sin Twitter-profil skriver den danske tennisstjerne, at hun 'er chokeret over at høre nyheden om det, der skete med Robert Allenby. Jeg er dog glad for, at han er okay.'

 

Allenby fortæller til nyhedsbureauet, at han blev væk fra sin ven, efter de havde betalt regningen i baren kl. 22.48 lokal tid. Golfspilleren, der har vundet fire turneringer på den amerikanske PGA Tour, senest Pennsylvania Classic i 2001, husker herefter intet. Han formoder, han er blevet bedøvet.

Politiet har indledt en undersøgelse, som blandt andet omfatter videoovervågning fra vinbaren.

Skaderne skulle ikke være mere alvorlige, end at Robert Allenby forventer at kunne flyve hjem i løbet af de kommende dage.

Robert Allenby indledte sin karriere i 1992 og har siden vundet 18 turneringer på den professionelle golfscene.

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.