Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Australsk angrebsveteran kan spille sig VM-varm i England

38-årige Tim Cahill skal frem til sommerens VM i fodbold spille for Millwall i den næstbedste engelske række.

London. Australiens 38-årige angrebsveteran Tim Cahill vender tilbage til Millwall i den næstbedste engelske fodboldrække.

Dermed øger Cahill sin chance for at blive del af den trup, som til sommer skal deltage i VM i Rusland, hvor Australien er i samme gruppe som Danmark.

- Jeg er virkelig lykkelig. Jeg har haft en stor fodboldkarriere. Men at være her på det her tidspunkt i min karriere, med øjnene rettet mod en VM-plads, og i så professionelle omgivelser (er stort, red.), siger han til Millwalls hjemmeside.

Cahill debuterede i 1998 for Millwall, efter at han havde forladt Australien i håb om at skabe sig en karriere i England.

Han fik over 250 kampe for London-klubben, før han i 2004 skiftede til Everton i Premier League.

I 2016 kom Cahill til Melbourne City, men i december valgte han at stoppe i klubben.

Cahill var kun startet inde i en enkelt kamp i sæsonen, og han frygtede, at den manglende spilletid kunne koste ham en plads i VM-truppen.

- Det vil være en kæmpe ære at repræsentere mit land i Rusland. Det vil være mit fokus de kommende måneder, sagde Cahill, da han meddelte sit stop i Melbourne.

Tim Cahill er med sine 50 mål i 104 landskampe den mest scorende gennem tiden på Australiens landshold, og han spillede en vigtig rolle i kvalifikationen til VM.

Efter 1-1 i playoffkampen ude mod Syrien var det Cahill, som med to mål, det ene i den forlængede spilletid, holdt Australiens VM-håb i live med 2-1-sejren hjemme.

Efterfølgende vandt Australien 3-1 samlet over Honduras i den direkte duel om en VM-billet.

Tim Cahill har deltaget i tre VM-slutrunder og kom på måltavlen i både 2006 i Tyskland, i 2010 i Sydafrika og i 2014 i Brasilien.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.