Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Aubameyang sikrer Dortmund tysk pokaltitel

Angriberen fra Gabon sikrede en smal sejr i den tyske pokalfinale, da han afgjorde opgøret i anden halvleg.

20-årige Ousmane Dembélé bragte Dortmund foran 1-0 med en flot scoring i den tyske pokalfinale lørdag. Scanpix/Odd Andersen
20-årige Ousmane Dembélé bragte Dortmund foran 1-0 med en flot scoring i den tyske pokalfinale lørdag. Scanpix/Odd Andersen

Borussia Dortmund hentede lidt succes lørdag aften, da klubben sikrede sig den tyske pokaltitel.

Dermed var tredjepladsen i Bundesligaen glemt for en stund, efter at Eintracht Frankfurt i finalen i Berlin blev besejret 2-1.

Borussia Dortmund kom foran 1-0 kort inde i opgøret, men Frankfurt fik udlignet i første halvleg, inden Pierre-Emerick Aubameyang afgjorde opgøret efter lidt over en times spil.

Dortmund vandt senest den tyske pokalfinale for fem år siden, og klubben har været i ni finaler og vundet trofæet fire gange.

Borussia Dortmund kom fremragende i gang med opgøret, da den unge angriber Ousmane Dembélé viste sin klasse efter otte minutter.

Dembele modtog en stikning i feltet og tørrede en Frankfurt-forsvarer, før han drejede bolden op i måltaget forbi Frankfurts tidligere Brøndby-keeper, Lukas Hradecky.

1-0-føringen holdt frem til lidt under den halve time, hvor Frankfurt også ville lege med om titlen og skabte spænding i opgøret.

Dortmund tabte bolden på egen banehalvdel, og Frankfurt iværksatte en lynhurtig omstilling.

Serbiske Mijat Gacinovic fandt Ante Rebic, der helt alene passerede Roman Bürki i Dortmunds mål til 1-1.

Det var ikke en tilfredsstillende pausestilling for Dortmund-træner Thomas Tuchel, der reagerede med to udskiftninger fra anden halvlegs begyndelse.

Marco Reus og Marcel Schmelzer blev hevet ud, og ind kom i stedet Christian Pulisic og Gonzalo Castro.

Dembele tryllede igen i Frankfurts felt, hvor han endte med at løfte bolden over til Pierre-Emerick Aubameyang efter 63 minutter.

Aubameyang lå vandret i luften og saksesparkede bolden mod mål.

Den ramte Marco Fabian og endte på træværket, og Frankfurt kunne ånde lettet op.

Det holdt dog ikke længe, da Hradecky begik et klart straffespark fire minutter senere.

Aubameyang tog ansvaret på sig og sparkede Dortmund foran 2-1 og scorede dermed sit mål nummer 40 i alle turneringer i sæsonen.

Det var tæt på at blive til 41 mål i slutfasen, da Aubameyang knaldede bolden på træværket.

Frankfurt pressede på mod slutningen og søgte den udlignende scoring langt inde i overtiden, men Dortmund kunne til sidst juble over titlen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.