Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Atletiktræner får dagbøder for dopinganklager mod Zlatan

Ulf Karlsson antydede, at Zlatan Ibrahimovic var dopet i Juventus. Det koster ham nu en mindre formue.

Zlatan Ibrahimovic vil ikke høre på, at han skulle have været doping under sin tid i Juventus. Reuters/Max Rossi
Zlatan Ibrahimovic vil ikke høre på, at han skulle have været doping under sin tid i Juventus. Reuters/Max Rossi

Den tidligere svenske atletiklandstræner Ulf Karlsson må have den store pengepung frem, efter han ved Värmlands Tingsrätt i Karlstad er blevet dømt for injurier mod fodboldstjernen Zlatan Ibrahimovic, som han har beskyldt for at have taget doping.

Det koster nu Ulf Karlsson 60 dagbøder a 400 svenske kroner. Det giver i alt 24.000 svenske kroner svarende til knap 19.000 danske kroner.

Her stopper udgifterne dog langt fra. Han er nemlig også dømt til at betale sagens omkostninger - Zlatan Ibrahimovics eneste ønske i retssagen - og det bliver væsentligt dyrere.

Ifølge Aftonbladet fakturerer Ibrahimovics advokat 3400 kroner eksklusive moms per påbegyndt arbejdstime.

Ulf Karlssons advokat har derfor vurderet, at sagsomkostningerne kan ende på cirka 150.000 svenske kroner - næsten 120.000 danske kroner.

- Udtalelserne indeholder ikke en direkte påstand om, at Zlatan Ibrahimovic skulle være dopet, men retten har vurderet, at udtalelserne på grund af sammenhængen kun kan opfattes som, at de gav udtryk for, at Zlatan Ibrahimovic var dopet under sin tid i Juventus, lyder det i dommen.

Den strafbare udtalelse fra Ulf Karlsson kom i forbindelse med et debatarrangement i Värmlands Idrætshistoriske Selskab.

- Jeg tror, han (Ibrahimovic, red) dopede sig, sagde Karlsson, der efterfølgende uddybede beskyldningen overfor Nya Wermlands-Tidningen:

- Fodboldspillere bliver ikke testet så ofte som individuelle udøvere. Zlatan tog ti kilo på i muskler på et halvt år i Juventus. Det er umuligt at gøre på så kort tid, sagde Karlsson til avisen.

Ugen efter undskyldte Ulf Karlsson i et åbent brev over for Zlatan Ibrahimovic:

- Set i bakspejlet forstår jeg, at mine udtalelser kan opfattes, som om jeg peger fingre, og det var slet ikke min mening, skrev han til TT.

Zlatan Ibrahimovic spillede i Juventus fra 2004 til 2006.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.