Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Atletikforbund opretholder udelukkelse af russere

På et møde har ledelsen i Det Internationale Atletikforbund besluttet fortsat at udelukke russiske atleter.

Præsident Sebastian Coe og resten af IAAF-toppen fastholder udelukkelsen af Rusland. Scanpix/Yann Coatsaliou
Præsident Sebastian Coe og resten af IAAF-toppen fastholder udelukkelsen af Rusland. Scanpix/Yann Coatsaliou

Det Internationale Atletikforbund (IAAF) fastholder udelukkelsen af russiske atletikudøvere i internationale konkurrencer.

Det skete på et møde i Monaco søndag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det er et stort slag for de russiske udøveres chance for at deltage ved indendørs-VM, der afvikles i den engelske by Birmingham i marts 2018.

Søndagens beslutning fra ledelsen i IAAF er også interessant, fordi Den Internationale Olympiske Komité (IOC) under en kongres 5.-7. december skal beslutte, hvorvidt russere må deltage ved vinter-OL under russisk flag.

Flere nationers antidopingmyndigheder har anbefalet Den Internationale Olympiske Komité (IOC) at udelukke Rusland fra vinter-OL i februar.

Beslutningen vil blive truffet ud fra fundene og anbefalingerne fra en undersøgelseskommission, der er ved at lægge sidste hånd på granskningen af Rusland.

Ruslands atletikudøvere har været udelukket i cirka to år, efter det i den meget omtalte McLaren-rapport fra Det Internationale Antidoping Agentur (Wada) kom frem, at landet har haft et statsstyret dopingprogram.

Det fik Det Internationale Atletikforbund (IAAF) til at udelukke Rusland fra al international atletik.

Skandalen spredte sig til også at omfatte andre atleter end atletikudøvere, men IOC valgte alligevel ikke at udelukke Rusland som nation til sommer-OL i Rio de Janeiro i 2016.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.