Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Atlético Madrid må nøjes med uafgjort mod oprykkerhold

Antoine Griezmann og Atlético Madrid var på vej mod en sejr over Girona, men måtte nøjes med et enkelt point.

Antoine Griezmann (til venstre) scorede for Atlético Madrid mod Girona, men målet var ikke nok til at tage sejren. Scanpix/Pierre-philippe Marcou
Antoine Griezmann (til venstre) scorede for Atlético Madrid mod Girona, men målet var ikke nok til at tage sejren. Scanpix/Pierre-philippe Marcou

Madrid. Atlético Madrid spillede lørdag 1-1 hjemme mod oprykkerne fra Girona og tabte dermed vigtige point i topstriden i den bedste spanske fodboldrække.

Det ene point betyder, at Atlético Madrid på andenpladsen nu er otte point efter førerholdet, FC Barcelona, som har spillet en kamp færre.

Den første scoring i kampen faldt med ti minutter tilbage af første halvleg, da bolden blev løftet ind i Girona-feltet.

Angriberen Diego Costa headede den tilbage til en helt fri Antoine Griezmann, der let kunne flugte bolden i mål til 1-0.

Med cirka tyve minutter tilbage af kampen blev Griezmann skiftet ud, og spanske Koke kom ind for at hjælpe med at sikre hjemmeholdet sejren.

Den rolle udfyldte han ikke så godt, for med et kvarters tid tilbage af kampen skulle Koke cleare en bold på baglinjen, men i stedet fik han sparket den højt op i luften og ind i eget felt.

Bernardo Espinosa kom først på nedfaldsbolden med hovedet, og han headede den videre til holdkammeraten Portu, der prikkede udligningen i mål.

Også rækkens nummer tre, Valencia, jokkede i spinaten, da holdet tabte til Las Palmas, der ligger næstsidst.

Valencia kom ellers foran, men Las Palmas fik vendt kampen og vandt 2-1. Valencia fik desuden to røde kort i opgøret.

Danskerklubben Sevilla var på besøg i Barcelona hos Espanyol, og udeholdet tog en sejr på 3-0.

Hverken Simon Kjær eller Michael Krohn-Dehli var med hos Sevilla. Holdets mål blev scoret af Franco Vázquez, Pablo Sarabia og Luis Muriel.

Sevilla ligger nummer fem i La Liga og har 32 point efter 20 kampe. Det er lige så mange point som Real Madrid på fjerdepladsen. Men Real Madrid har kun spillet 18 kampe.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.