Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Arsenal skriver kontrakt med fyret fabriksarbejder

Arsène Wenger håber at have fundet en ny Ashley Cole i Englands syvendebedste fodboldrække.

Arsenal-manager Arsène Wenger har været langt nede i rækkerne for at hente en ny spiller til klubben. Scanpix/Lindsey Parnaby
Arsenal-manager Arsène Wenger har været langt nede i rækkerne for at hente en ny spiller til klubben. Scanpix/Lindsey Parnaby

London. De store fodboldklubber er altid på udkig efter kommende stjernespillere, og i den jagt har Arsenal lavet en handel, som har fået opmærksomhed i England.

20-årige Cohen Bramall skrev tirsdag kontrakt med den engelske storklub, og aftalen var en perfekt afslutning på nogle hektiske dage for den unge venstreback.

Den deltidsprofessionelle spiller fra Hednesford Town i Englands syvendebedste række havde netop mistet sit job på en fabrik.

- Jeg spillede en kamp mod Birmingham mandag, så blev jeg fyret fra Bentley Motors tirsdag, inden Arsenal kom ind i billedet onsdag, fortæller Bramall til Arsenals hjemmeside.

Efter to dages prøvetræning i Arsenal var Arsène Wenger overbevist, og få dage senere var kontrakten på plads.

Ifølge Arsenal-manageren ser han kvaliteter hos den unge spiller, der minder om den gang, Ashley Cole brød igennem i Arsenal.

- Han er en ung, lovende venstreback, som mangler erfaring på topniveau, men har fantastiske ingredienser, siger Wenger om Cohen Bramall.

- Han har enorm fart, en god venstrefod og en vilje til at gøre det godt. Han er et stort talent.

I første omgang skal den fyrede fabriksarbejder slå sine folder på London-klubbens U23-mandskab.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.