Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Arsenal skal bryde europæisk forbandelse

Arsenal, der møder Bayern München, er seks sæsoner i træk røget ud af Champions League i ottendedelsfinalen.

Arsene Wengers har ikke lyst til at forholde sig til rygterne om en snarlig afsked.
Arsene Wengers har ikke lyst til at forholde sig til rygterne om en snarlig afsked.

Så prøver de en gang til. Og heller ikke denne gang har lodtrækningen været dem venligt stemt.

Arsenal står over for en af de sværest mulige udfordringer i fodboldens Champions League, når holdet skal forsøge at komme videre fra ottendedelsfinalen for første gang siden 2009.

Modstanderen er - endnu en gang - tyske Bayern München, som både i 2013 og 2014 sendte englænderne ud af turneringen.

- Ja, vi har haft dårlige oplevelser mod dem. Men jeg mener, at vi har en god mulighed her, siger manager Arsène Wenger til Arsenals hjemmeside.

London-klubben er i de seneste seks sæsoner røget ud af Champions League i ottendedelsfinalen. Det er blandt andet sket to gange mod FC Barcelona og altså også to gange mod Bayern München.

I denne sæson vandt Arsenal sin gruppe og havde håbet på at møde en knapt så stærk modstander. Men da tyskerne kun blev nummer to i deres gruppe, ramler de to storklubber altså sammen igen.

Rygterne om manager Arsene Wengers fremtid i Arsenal, hvor han har været siden 1996, har den seneste tid kørt flittigt i den britiske presse.

Franskmanden, der ikke har hentet et af de helt store trofæer til Arsenal siden Premier League-titlen i 2004, har ikke lyst til at forholde sig til rygterne om en snarlig afsked.

- Jeg fokuserer på det, der er vigtigt, hvilket er at præstere og vinde fodboldkampe. Det andet har jeg ikke indflydelse på, siger han ifølge Reuters.

Arsenal har tidligere formået at vinde i München, og klubbens tysker Shkodran Mustafi er optimistisk på sit holds vegne.

- Hvis vi leverer vores bedste, så kan vi besejre Bayern. Det er op til os selv, siger tyskeren.

Han kom til Arsenal før denne sæson og er ikke belastet af nederlagene de seneste sæsoner.

Bayern München har selvsagt helt andre planer. Tyskerne har vundet 15 hjemmekampe i træk i Champions League-regi, når man medregner forlænget spilletid, og selvtilliden er stor.

- Arsenal har virkelig gode fodboldspillere. De ved, hvad det betyder at spille med i Champions League.

- Men vi skal mest koncentrere os om os selv. Hvis vi spiller, som vi kan, får Arsenal sandsynligvis kun få chancer, siger angriberen Robert Lewandowski til Bayern Münchens hjemmeside.

I den seneste sæson vandt Arsenal 2-0 hjemme over Bayern München i gruppespillet. Tyskerne tog dog en grum revanche med en 5-1-sejr over englænderne på hjemmebane.

Robert Lewandowski vil dog være tilfreds med mindre i onsdagens kamp i München.

- Det vil være en god aften for os, hvis vi mindst scorer et mål og ikke indkasserer nogen selv, siger polakken.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.