Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Arsenal sænker danskerklub med sent mål i FA Cuppen

Anders Lindegaard varmede bænken, og Simon Makienok fik et kvarter, da Preston tabte 1-2 til Arsenal.

Olivier Giroud (gul trøje) scorer her Arsenals sejrsmål mod Preston. Reuters/Andrew Yates
Olivier Giroud (gul trøje) scorer her Arsenals sejrsmål mod Preston. Reuters/Andrew Yates

Med nød og næppe undgik Arsenal at skulle spille FA Cup-omkamp mod danskerklubben Preston fra The Championship, Englands næstbedste række.

Takket være et sent sejrsmål af Olivier Giroud hentede London-klubben en 2-1-sejr på udebane og er dermed klar til fjerde runde af FA Cuppen.

Prestons danskere, Anders Lindegaard og Simon Makienok Christoffersen, startede på bænken. Makienok fik det sidste kvarter på banen.

Før kampen havde Arsenal-manager Arsène Wenger understreget, at FA Cuppen er vigtig for Arsenal, men det var ikke til at se i hele første halvleg. Her kunne Preston nemlig have punkteret kampen.

Allerede efter syv minutter lurede en lille sensation, da hjemmeholdet bragte sig i front.

En fremragende stikning fra Aiden McGeady splittede Arsenals forsvar ad, og efter tilfældigheder i feltet endte bolden hos Callum Robinson, som sendte bolden i kassen.

Preston havde også en kæmpe mulighed for at komme på 2-0 midtvejs i første halvleg, men målscorer Robinson kiksede en ellers simpel tværaflevering foran mål.

Efterfølgende måtte Arsenals Nacho Monreal redde bolden på stregen, og de prominente gæster var heldige med kun at være et mål nede ved pausen.

Derfor ramte det også hjemmeholdet som et slag i ansigtet, at Arsenal allerede i første minut af anden halvleg udlignede via et knaldhårdt spark fra kanten af feltet fra Aaron Ramsey.

Det var startskuddet til et tungt Arsenal-pres.

Trods flere muligheder måtte sejrsmålet vente helt til det 89. minut, da Lucas Perez' hælaflevering fandt frem til Olivier Giroud, som omsatte chancen til 2-1-målet.

Inden målet havde hjemmeholdet sendt Simon Makienok på banen. Tometermanden viste flere gange prøver på sin imponerende fysik, men han bragte sig ikke i en farlig situation i løbet af sit kvarter på banen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.