Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Arsenal overlevede chokweekend

Bang! Özil lukker reelt pokalopgøret mod Brighton med sin scroing til 2-0 og Arsenal kan ånde lettet op
Bang! Özil lukker reelt pokalopgøret mod Brighton med sin scroing til 2-0 og Arsenal kan ånde lettet op

Den engelske FA Cup viste sig fra sin mest charmerende side i weekenden, men Arsenal klarede forhindringen på den engelske sydkyst med en overbevisende 3-2 sejr over Brighton.

Det hører til sjældenhederne at se begreber som chok, sensation og fiasko mænge sig mellem hinanden i en fodboldverden, hvor pengenes magt er større end måske nogensinde.

Lørdag blev der leveret fodboldcharme i metermål til enhver, der kan lide at se de små baske de store og spille med hjertet uden på klubtrøjen. Da røgen havde lagt sig, var det exit for Chelsea, Manchester City, Southampton og en omkamp til Manchester United, som havde været pinligt ringe mod Cambridge fra den fjerdebedste række.

Set i det lys havde Arsenal al mulig grund til at frygte mødet med Brighton, som for en god ordens skyld også hedder & Hove Albion, hvis fuldstændigheden skal med.

Klubben fra badebyen Brighton, hvor den australske mørkemand og rock 'n' roller Nick Cave har slået rod til lyden af uophørlig bølgebrusen og stormenes rasen, kunne inden Arsenals visit se tilbage på tre sejre i fire kampe under den nyansatte manager Chris Hughton.

Det tog dog ikke mere end halvandet minut for de forsvarende vindere af FA-pokalen at lægge en dæmper på Brightons hjemmepublikum, da Theo Walcott åbnede scoringen med en skoledannende strakt vrist.

Efter sidste weekends sejr over Manchester City ude, og med både Theo Walcott og Mesut Özil tilbage i startelleveren, kunne manager Arséne Wenger tillade sig den luksus at lade topscorer Alexis Sanchez se til fra bænken.

Netop Özil var mand for at øge til 2-0 på et fladt skud, og det duftede af afklapsning til et hjemmehold, som havde det svært over for et Arsenal-hold, hvor kombinationerne og bevægeligheden flød, som når Wenger for alvor får både vilje og visioner ført ud i fodboldlivet.

Kieran Gibbs sørgede for at bringe teoretisk spænding i pokalopgøret ved at forære Chris O' Grady en chance, men Tomas Rosicky var hurtig til at lukke den sidste rest af tvivl ud af et møde, hvor klasseforskellen i perioder var udtalt, men hvor Brighton viste al den fighterånd, som hører hjemme i den engelske pokaltradtion. At det også lykkedes Brighton at pynte til slutresultatet 2-3 et kvarter før tid bevarede den teoretiske spænding til det sidste.

BBCs fodboldekspert, den gamle Tottenham-manager David Pleat, var imponeret over Arsenal i de første tre kvarter.

»Arsenal kørte totalt rundt med Brightons midtbane, men jeg synes, hjemmeholdet kom flot ud og fik rettet op på tingene. Arséne Wengers hjerte må have slået nogle ekstra slag i de sidste 25 minutter,« lød analysen fra Pleat.

Arsenal er klar til femte runde, og vejen mod et titelforsvar er blevet nemmere efter storholdenes fald. Så meget er sikkert.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.