Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Arsenal forlænger med tre franske profiler

Laurent Koscielny, Olivier Giroud og Francis Coquelin har underskrevet lange kontraktforlængelser i Arsenal.

Olivier Giroud (th.) har forlænget kontrakten med Arsenal. Scanpix/Lindsey Parnaby
Olivier Giroud (th.) har forlænget kontrakten med Arsenal. Scanpix/Lindsey Parnaby

Fodboldklubben Arsenal har forlænget aftalerne med de franske spillere Olivier Giroud, Laurent Koscielny og Francis Coquelin.

Længden af kontrakterne er - som det ofte ses i engelske klubber - ikke offentliggjort, men ifølge Arsenal er der tale om "langvarige kontrakter".

- Vi er meget glade for, at tre vigtige spillere på vores hold har besluttet sig for at blive hos os på den lange bane, siger Arsenals franske manager, Arsène Wenger, til klubbens hjemmeside.

Den 31-årige midterforsvarer Laurent Koscielny har været i London-klubben siden 2010, mens den 25-årige defensivspiller Francis Coquelin kom til klubben allerede i 2008.

30-årige Olivier Giroud har siden 2012 hamret mange mål ind for Arsenal.

- Francis har taget store tekniske skridt gennem de seneste år, fordi han er så fokuseret hver dag.

- Olivier har stor erfaring og er blevet en mere og mere komplet spiller, siden han kom til os.

- Laurent er selvfølgelig en nøglefigur på vores hold, og jeg mener, at han i dag er en af verdens bedste forsvarere, siger Arsène Wenger.

Arsenal ligger i øjeblikket nummer fem i Premier League.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.