Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Arsenal dukker Eriksen og Tottenham i lokalderby

To scoringer satte Tottenham til vægs, da Arsenal hjemme fortjent slog arvefjenderne i Premier League.

Arsenals forsvarsspiller Shkodran Mustafi (th.) bragte Arsenal foran 1-0 mod Tottenham i Premier Leagues London-derby lørdag. Scanpix/Ian Kingston
Arsenals forsvarsspiller Shkodran Mustafi (th.) bragte Arsenal foran 1-0 mod Tottenham i Premier Leagues London-derby lørdag. Scanpix/Ian Kingston

Arsenal har håneretten i det nordlige London i den kommende uge.

Lørdag trak Arsene Wengers tropper sig sejrrigt ud af lokalderbyet hjemme mod Tottenham med en fortjent 2-0-sejr.

De tre point sender Arsenal helt tæt på det sjove felt i Premier League med 22 point på femtepladsen, mens Tottenham bliver på 23 point på tredjepladsen.

Alexandre Lacazette var med fra start hos Arsenal og fik kampens første mulighed, da Eric Dier smed bolden lige i fødderne på franskmanden efter fem minutter.

Hos gæsterne var Harry Kane, Dele Alli og Hugo Lloris alle tilbage efter skader, mens den defensive styrmand Toby Alderweireld er langtidsskadet.

Formstærke Christian Eriksen viste sin topklasse efter en god halv time, da en lumsk, flad afslutning blev reddet af træværket.

Tottenham var kommet lidt bedre med i opgøret, efter at Arsenal indledte bedst, men det var Arsenal, der fortjent kom foran efter 36 minutter.

Shkodran Mustafi scorede et fremragende hovedstødsmål, som fuldstændig snød Tottenham-keeper Lloris, der virkede så overrasket, at han slet ikke bevægede sig efter bolden.

Seks minutter senere bragede Alexis Sanchez Arsenal på 2-0 fra tæt hold efter forarbejde af Lacazette.

Offside vil nok blive diskuteret ved scoringerne efterfølgende, men Arsenal kunne være ligeglade.

De var foran 2-0 ved pausen, og gæsterne var under et gevaldigt pres og savnede modsvar.

Hverken Eriksen, Kane eller Alli virkede i hopla, og defensiven vaklede flere gange uden belgiske Toby Alderweireld.

Gæsterne skulle frem i anden halvleg med fare for at åbne sig yderligere for Arsenals kontraløb.

Eriksen sparkede langt over mål uden for feltet med en halv time igen, og selv om Tottenhams boldbesiddelse var i overvægt, så lod Arsenal sig ikke lokke til at gøre kampen kaotisk.

Arsenal truede i stedet med at sætte det sidste stød ind flere gange i anden halvleg, mens gæsterne kom til få chancer og generelt virkede mere tamme end normalt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.