Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Argentina uden Messi slog forsvarende mestre i Copa América

Ángel Di Maria og Ever Banega scorede VM-sølvvindernes mål i deres første kamp i turneringen.

Argentinas fodboldlandshold fik en god start på Copa América, da de forsvarende mestre fra Chile blev slået med 2-1.

Efter 0-0 ved pausen sørgede Ángel Di Maria og Ever Banega for de blå- og hvidstribede sydamerikaneres scoringer i henholdsvis det 51. og 59. minut.

Dermed sikrede Argentina, der ikke sendte Lionel Messi på banen, sig tre point i gruppe D. Førstepladsen deles med Panama, der i gruppens anden kamp slog Bolivia med 2-1.

Argentina er bookmakernes favorit til at vinde Copa América, der spilles for 100. gang, og med sejren over Chile mandag er holdet nu også storfavorit til at vinde gruppen.

Messi har siden en venskabskamp mod Honduras i maj døjet med smerter i ryggen, og det var angiveligt derfor, at verdensstjernen ikke kom på banen.

Chile, med stjernespillere som Alexis Sánchez og Arturo Vidal, formåede efter Argentinas mål ikke at gennemføre et stort comeback.

I overtiden lykkedes det dog for rutinerede Jose Fuenzalida at reducere til slutresultatet på hovedstød. Et mål, hvor Argentinas målmand, Sergio Romero, ikke så alt for godt ud.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.