Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Anklager vil lade Messi slippe med bøde for skattesnyd

Lionel Messi kan få fjernet sin betingede fængselsdom for skattesnyd, hvis han i stedet betaler en bøde.

Barcelona-stjernen Lionel Messi kan slippe for en betinget fængselsdom på sin straffeattest. Arkivfoto. Scanpix/Josep Lago
Barcelona-stjernen Lionel Messi kan slippe for en betinget fængselsdom på sin straffeattest. Arkivfoto. Scanpix/Josep Lago

FC Barcelona-stjernen Lionel Messi kan få ændret sin betingede fængselsstraf på 21 måneder for skattesvindel til en bøde på små 1,9 millioner kroner.

Det oplyser den spanske anklagemyndighed, skriver nyhedsbureauet AFP.

Messi og hans far, Jorge Messi, blev i første omgang idømt betingede fængselsstraffe for at have snydt det spanske skattevæsen for omkring 30 millioner kroner i perioden 2007 til 2009.

Det var sket ved føre indkomst for imagerettigheder til selskaber i lande som Belize og Uruguay.

Det er blot en måned siden, at Højesteret i Spanien stadfæstede Lionel Messis dom, men nu har den spanske anklagemyndighed sagt god for, at dommen kan ændres til en bøde.

Det er dog retten, som i sidste ende skal godkende ændringen af straffen.

Bøden skal ifølge en talskvinde fra den spanske anklagemyndighed lyde på et beløb svarende til 3000 kroner om dagen i de 21 måneder, som den betingede fængselsstraf ellers lød på.

Det giver en bøde på i underkanten af 1,9 millioner kroner for Messi, som i forvejen har betalt en bøde på 15 millioner kroner for at have snydt i skat.

Det var angiveligt den argentinske stjernespillers forsvarer, som selv havde foreslået bøden som erstatning for fængselsdommen.

Jorge Messi fik også en betinget fængselsdom, men i Højesteret blev hans straf nedsat til 15 måneders betinget fængsel.

I Spanien er det kutyme, at fængselsdomme på under to år til tidligere ustraffede personer gøres betingede.

Real Madrid-stjernen Cristiano Ronaldo og den tidligere Real Madrid-cheftræner José Mourinho, som nu står i spidsen for Manchester United, er de seneste store navne, som har fået de spanske skattemyndigheder på nakken.

Der er endnu ikke afsagt dom i de to sager.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.