Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Andy Murray om dårlig statistik: Fortiden betyder intet

Skotten er klar til at revanchere tre finalenederlag til Novak Djokovic, når de to søndag mødes i Melbourne.

Søndag gør Andy Murray endnu et forsøg på at vinde over Novak Djokovic i den australske grand slam-turnering, når de to mødes i finalen.
Søndag gør Andy Murray endnu et forsøg på at vinde over Novak Djokovic i den australske grand slam-turnering, når de to mødes i finalen.

Melbourne: Tre gange har tennisspilleren Andy Murray stået over for Novak Djokovic i finalen ved Australian Open i Melbourne. Tre gange har skotten tabt til den serbiske verdensetter.

Søndag gør Andy Murray endnu et forsøg på at vinde over Novak Djokovic i den australske grand slam-turnering, når de to mødes i finalen. Og skotten tror på, at han har en realistisk chance.

- Jeg har en rigtig god chance søndag, hvis jeg spiller op til mit bedste. Jeg skal gøre det i lang tid for at have en chance. Det er jeg klar over, siger Andy Murray ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den 28-årige skotte, der er en uge ældre end Novak Djokovic, tabte til serberen i finalen ved Australian Open i 2011, 2013 og 2015.

Andy Murray tabte desuden finalen i 2010 til schweizeren Roger Federer, så hans finalestatistik i Melbourne er ikke god. Det er han da også klar over.

- Jeg tror ikke, at mange mennesker forventer, at jeg vinder på søndag. Jeg skal tro på mig selv og have en god plan for, hvordan jeg skal spille, og så kan jeg forhåbentlig gennemføre den og spille godt.

- Det er én tenniskamp. Det betyder ikke noget, hvad der er skete i fortiden. Det handler om, hvad der sker på søndag. Der er ingen grund til, at jeg ikke kan vinde, siger Andy Murray.

Skotten er bagud 9-21 i indbyrdes kampe mod Novak Djokovic, der i perioder spillede helt forrygende i sin semifinale mod Roger Federer.

Andy Murray kan dog finde trøst i det faktum, at han to gange tidligere har besejret Novak Djokovic i grand slam-finaler.

Det skete både ved US Open i 2012 og ved Wimbledon i 2013.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.