Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Andy Murray bider smerten i sig og sejrer i comeback

Verdensetteren var tilbage i kamp efter en måneds pause, hvor albuesmerter har holdt Andy Murray ude.

Andy Murray spillede sig videre til tredje runde i tennisturneringen Monte Carlo Masters onsdag. Scanpix/Yann Coatsaliou
Andy Murray spillede sig videre til tredje runde i tennisturneringen Monte Carlo Masters onsdag. Scanpix/Yann Coatsaliou

Andy Murray var tilbage på tennisbanen efter en måneds pause, da han onsdag skød grussæsonen i gang med en sejr i Monte Carlo Masters.

Briten slog Gilles Müller 7-5, 7-5, men verdensetteren havde problemer med sin serv i opgøret.

- Jeg spillede bedre, som kampen skred frem, men tydeligvis var mine førsteserver ikke ideelle.

- Når man kommer tilbage fra ikke at have servet i nogle uger, så er det normalt, siger Andy Murray ifølge AFP.

Det var skottens første turnering og kamp siden 12. marts, hvor han tabte til Vasek Pospisil i anden runde i Indian Wells-turneringen.

Her fik Andy Murray smerter i den ene albue, og disse smerter har holdt ham væk siden.

Murray er topseedet i turneringen i Monte Carlo, og han slår fast, at albueskaden ikke er et stort problem mere, selv om han erkender, at han altid mærker til skaden, når han spiller tennis.

- Min albue er altid lidt øm. Det har intet at gøre med denne uge. I de seneste to år har jeg været lidt øm, når jeg server.

- Men det var ikke noget ud over det sædvanlige i dag, siger Andy Murray.

Han møder i tredje runde spanske Albert Ramos.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.