Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Andersen og Toronto smider føring og taber igen i NHL

Den danske målmand blev passeret tre gange, og så tabte Toronto Maple Leafs 2-3 til Philadelphia Flyers.

Philadelphia. Den danske ishockeymålmand Frederik Andersen og hans klub, Toronto Maple Leafs, tabte natten til fredag 2-3 til Philadelphia Flyers i verdens bedste ishockeyliga, NHL.

Toronto var foran 2-0, indtil tredje periode begyndte. Men to hurtige scoringer fra Philadelphia betød, at resten af kampen blev en tæt affære.

Andersen stod en god kamp og lavede hele 34 redninger. Men da tiden i tredje periode løb ud, og stillingen stadig var 2-2, skulle de to hold ud i overtid.

Her scorede Philadelphia på en kontra efter kun 18 sekunder, og så måtte Toronto igen forlade isen som taber.

Den danske målmand blev passeret, da Philadelphias Sean Couturier blev spillet helt fri foran mål og roligt kunne lægge pucken ind bag Andersen.

Det var fjerde nederlag i træk til Toronto, der ellers har haft en god sæson i NHL, hvor holdet ligger placeret på slutspilspladserne.

Toronto har 55 point for 47 kampe. Der spilles 82 kampe i den ordinære sæson i NHL. Det rækker til en femteplads i NHL's Eastern Conference.

Lars Eller fik 18 minutter på isen, da Washington Capitals tabte 3-4 til New Jersey Devils. Kampen blev også her afgjort i overtid. Washington har 60 point for 46 kampe og ligger også til en slutspilsplads.

Dallas Stars vandt 2-1 over Columbus Blue Jackets og Oliver Bjorkstrand efter overtid og straffeslag. Bjorkstrand fik 15 minutter på isen.

Columbus har lige som Toronto 55 point for 47 kampe.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.