Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Amerikansk stortalent har vinderopskriften klar mod Wozniacki

Caroline Wozniacki spiller sin andenrunde-kamp ved WTA Tour-turneringen i Auckland på New Zealand mod det amerikanske stortalent Taylor Townsend onsdag morgen dansk tid.
Caroline Wozniacki spiller sin andenrunde-kamp ved WTA Tour-turneringen i Auckland på New Zealand mod det amerikanske stortalent Taylor Townsend onsdag morgen dansk tid.

18-årige Taylor Townsend håber, at hun onsdag morgen dansk tid erobrer karrierens foreløbig største sejr i sin kamp i anden runde ved WTA Tour-turneringen »ASB Classic« i Auckland på New Zealand.

Her møder hun ingen ringere end Caroline Wozniacki - en spiller, som Taylor Townsend roser i store vendinger.

»Hun laver stort set ingen fejl. Mod sådan en spiller fristes man ofte til at forcere. Det vil jeg naturligvis forsøge at undgå. For mit vedkommende handler det om at være solid og udnytte de muligheder, der opstår undervejs,« siger Taylor Townsend til turneringens hjemmeside.

Caroline Wozniacki glæder sig over, at hun er videre i turneringen efter en stensikker to-sæts-sejr over Julia Glushko.

»Det var måske ikke det mest smukke tenniskamp, der er spillet, men jeg vandt og er videre. Det var det vigtigste,« sagde Caroline Wozniacki, der ikke tidligere har mødt Taylor Townsend.

Men amerikaneren er et stort talent. Hun vandt pigesingle-rækken ved Australian Open i 2012 og nåede i fjor tredje runde ved seniorernes Grand Slam-turnering French Open i Paris.

»Hun slår godt til boldene, så det er en spiller, jeg har stor respekt for,« siger Caroline Wozniacki.

Kampen mellem Caroline Wozniacki og Taylor Townsend bliver ifølge arrangørerne tidligst servet i gang onsdag morgen klokken 6.30 dansk tid.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.