Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Amatørvideo kan hjælpe opklaring af rytters dødsfald

En video på YouTube viser, hvordan den afdøde cykelrytter Michael Goolaerts styrtede under Paris-Roubaix.

Michael Goolaerts blev 23 år. Den belgiske cykelrytter døde søndag aften, efter at han var styrtet tidligere på dagen i cykelløbet Parix-Roubaix. Scanpix/Dirk Waem
Michael Goolaerts blev 23 år. Den belgiske cykelrytter døde søndag aften, efter at han var styrtet tidligere på dagen i cykelløbet Parix-Roubaix. Scanpix/Dirk Waem

Den belgiske cykelrytter Michael Goolaerts mistede livet søndag aften, efter at han var styrtet tidligere på dagen i cykelklassikeren Paris-Roubaix.

Nu kan en amatørvideo af styrtet muligvis bidrage til at opklare, hvad der egentlig skete med den 23-årige rytter under cykelløbet.

Hans hold, Veranda's Willems-Crelan, meddelte søndag aften offentligheden om dødsfaldet og oplyste, at Goolaerts døde af et hjertestop.

Cirka 148 kilometer inde i det 257 kilometer lange løb blev rytteren fundet liggende bevidstløs i vejkanten på et brostensstykke.

Det har ikke været muligt at konstatere, om Goolaerts styrtede på grund af et hjertestop, eller om han fik hjertestop efter sit styrt.

En amatørvideo, som tirsdag blev lagt ud på YouTube, kan dog muligvis bidrage til politiets efterforskning. Den tyder på, at belgieren fik hjertestop inden sit styrt.

Videoen, som tirsdag aften var set 360.000 gange, viser, hvordan Goolaerts i et sving på et brostensstykke fortsætter i høj fart ind i en jordvold uden at forsøge at bremse eller dreje cyklen.

Her ser man også, at rytteren kastes rundt, før han bliver liggende på jorden.

Tilskueren, der fra afstand har filmet styrtet søndag, siger til den franske avis Le Parisien, at han har lagt videoen op for at bidrage til opklaringen.

- Sportsdirektøren og to læger kom hurtigt til stedet. Jeg vidste ikke, hvor alvorligt det var. Men jeg lagde mærke til, at han ikke bevægede sig.

- Så begyndte genoplivningsforsøgene. Det var frygteligt at se på, siger tilskueren til avisen.

I første omgang lykkedes det tilsyneladende at genoplive Goolaerts. Han blev fløjet til et hospital i Lille i det nordlige Frankrig, hvor han senere samme aften blev erklæret død.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.