Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Amalie Dideriksen vinder VM-bronze i scratch

Amalie Dideriksen sørgede for dansk medalje ved VM i banecykling med bronzen i scratch.

Amalie Dideriksen vandt bronze i scratch ved VM i Holland. Reuters/Eric Gaillard
Amalie Dideriksen vandt bronze i scratch ved VM i Holland. Reuters/Eric Gaillard

Danmark er på tavlen med sin første medalje ved VM i banecykling i hollandske Apeldoorn.

Den sikrede Amalie Dideriksen i finalen i scratch onsdag aften.

Danskeren kørte over stregen som nummer tre efter de 10 kilometer og fik dermed bronze.

- Det er utroligt fedt. Jeg prøvede mig af og gik efter guldet. Det synes jeg, at man skal til et VM.

- Jeg angreb nogle gange, men da gik det i stå, og så endte det i den forventede spurt, siger Amalie Dideriksen til TV2 Sport.

Amalie Dideriksen angreb med 20 omgange tilbage, og hun fik den senere guldvinder, hollænderen Kirsten Wild, med sig.

De skabte et hul på en kvart omgang, men fire omgange senere var angrebet neutraliseret.

Det endte altså i en spurt, hvor Kirsten Wild sejrede ganske suverænt.

Sølvet gik til belgieren Jolien D'Hoore, inden Dideriksen kørte over stregen som nummer tre.

Dideriksen deltager i tre discipliner ved VM.

Således stiller hun også til start i omnium og i parløb sammen med Trine Schmidt.

21-årige Dideriksen har trods sin unge alder gjort sig bemærket på flere fronter i karrieren.

I 2016 vandt hun VM-guld i linjeløbet i Doha, og året efter fulgte hun op med bronze i Bergen.

På bane vandt hun i 2015 EM-sølv i omnium.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.