Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Alsidigt dansk talent får chancen i Tour de France

Søren Kragh Andersen bekræfter, at han skal debutere i Tour de France til sommer.

Søren Kragh Andersen bliver en af de otte ryttere, som Sunweb sender til Tour de France i 2018, medmindre han rammes af skader eller andre problemer. Scanpix/Eric Feferberg/arkiv
Søren Kragh Andersen bliver en af de otte ryttere, som Sunweb sender til Tour de France i 2018, medmindre han rammes af skader eller andre problemer. Scanpix/Eric Feferberg/arkiv

Et af dansk cykelsports største talenter kan se frem til debut i Tour de France til sommer.

Søren Kragh Andersen (Sunweb) bekræfter, at han efter planen bliver en del af de otte ryttere på det tyske hold, som 7. juli indleder verdens største etapeløb anno 2018.

Ved holdpræsentationen i Berlin torsdag sagde den 23-årige dansker til Politiken:

- Inden præsentationen spurgte jeg vores pressechef, hvor meget jeg måtte afsløre om mine opgaver i år, og da han svarede, at jeg blot kunne snakke løs, vil jeg da ikke lægge skjul på, at jeg glæder mig fantastisk til at køre Touren.

- Selvfølgelig skal der tages alle mulige forhold for uforudsete hændelser såsom skader, men indtræffer der ingen af dem, er jeg en af de otte, der skal køre i Frankrig.

Den unge dansker fik sin grand tour-debut i Vuelta a España i 2017, hvor han viste flot kørsel og blandt andet hentede to tredjepladser ud over tredjepladsen i den indledende holdtidskørsel.

Oplevelsen i Vueltaen var stor, men han lægger ikke skjul på, at Touren er det største for ham.

- Det at skulle starte i Tour de France er simpelthen en herlig drengedrøm, der går i opfyldelse, sagde han til Politiken.

Søren Kragh er en alsidig rytter, som både er hurtig i en spurt, stærk i kuperet terræn og klarer sig flot i tempodiscipliner.

Sidstnævnte beviste han sammen med Sunweb-holdet, da det blev til VM-guld i holdtidskørsel i Bergen tilbage i september.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.