Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Al Rayyan er klar til at forlænge med Laudrup

Ledelsen i Al Rayyan er glad for Michael Laudrup, som man vil tilbyde en ny kontrakt. Laudrup overvejer.

Michael Laudrup er gået i tænkeboks for at finde ud af, om han skal forlænge opholdet i Qatar hos klubben Al Rayyan. Scanpix/Claus Fisker/arkiv
Michael Laudrup er gået i tænkeboks for at finde ud af, om han skal forlænge opholdet i Qatar hos klubben Al Rayyan. Scanpix/Claus Fisker/arkiv

Michael Laudrup har kontraktudløb i klubben Al Rayyan i Qatar til sommer, men allerede nu melder klubben ud, at man gerne vil beholde den danske cheftræner.

- I næste uge mødes præsidenten og Laudrup til en snak om fremtiden. Vi vil, at Laudrup bliver, og jeg tror, det er 90 procent sikkert, at han fortsætter i klubben.

- Men vi må se, hvad han (Laudrup, red.) ønsker, siger Omar Al Azani, team manager og talsmand i klubben, til BT.

I sidste sæson endte holdet på en tredjeplads i ligaen, som sikrede en plads i den asiatiske Champions League.

Øjeblikkeligt indtager holdet også tredjepladsen, men med kun fire point op til førstepladsen efter 11 kampe er man fortsat med i titelkampen.

Den præstation er man tilfreds med i klubben, som altså meget gerne vil forlænge samarbejdet.

- Alle kan lide ham. Vores spillere, vores fans og folk i og omkring klubben, siger Omar Al Azani.

Over for BT forklarer Laudrup, at han lige nu er i tænkeboks omkring, hvad fremtiden skal bringe.

- Det er altid dejligt at høre, når folk er tilfredse med det udførte arbejde og den måde, som personalet (spillere/ansatte) bliver behandlet på, skriver den danske fodboldlegende i en mail.

- Når det så er sagt, må jeg samtidig sige, at jeg endnu ikke har besluttet mig for, hvad der skal ske efter denne sæson.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.