Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ajax gafler endnu et dansk fodboldtalent

Årets U17-talent i dansk fodbold, Victor Jensen, bytter FC København ud med Ajax.

FCK-manager Ståle Solbakken oplyser, at tilbuddet fra Ajax er »ekstraordinært stort«
FCK-manager Ståle Solbakken oplyser, at tilbuddet fra Ajax er »ekstraordinært stort«

Den hollandske fodboldklub Ajax har tradition for at hente unge danske fodboldspillere, og nu er endnu en dansker klar til at tørne ud for Amsterdam-klubben.

FC København er nemlig blevet enig med Ajax om en pris for den 17-årige Victor Jensen, der bliver Ajax-spiller, når lægetjekket og de personlige forhandlinger med klubben er overstået.

FCK-manager Ståle Solbakken oplyser, at tilbuddet fra Ajax er »ekstraordinært stort«, og at FCK bliver »økonomisk rigtig godt kompenseret af Ajax for handlen«.

»Vi glæder os over, at vi får skabt så dygtige spillere, selv om vi selvfølgelig ærgrer os over, at vi skal sende Victor afsted.«

»Vi har heldigvis mange flere interessante spillere på vej gennem talentafdelingen og kan se, at det store arbejde har effekt. Det er handlen her også et eksempel på,« siger Ståle Solbakken.

Offensivspilleren Victor Jensen er af DBU blevet kåret som årets U17-spiller i Danmark i 2016.

En stribe af dansk fodbolds største navne har gennem tiden optrådt for Ajax. I den hollandske klub finder man i øjeblikket Kasper Dolberg, Lasse Schöne og Markus Bay.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.