Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

AGF erstatter klublegende med spansk målmand

Den spanske målmand Óscar Whalley skal udfylde hullet efter Steffen Rasmussen, der har stoppet karrieren.

Óscar Whalley skal i de kommende tre sæsoner spille for AGF. Javier Soriano/Ritzau Scanpix
Óscar Whalley skal i de kommende tre sæsoner spille for AGF. Javier Soriano/Ritzau Scanpix

AGF har fundet afløseren for den klubbens mangeårige målmand Steffen Rasmussen, der stoppede karrieren efter sidste sæson.

Den aarhusianske superligaklub har skrevet en tre år lang kontrakt med den spanske keeper Óscar Whalley, oplyser AGF i en pressemeddelelse.

24-årige Whalley har senest spillet for Sporting Gijón i den næstbedste spanske række. I AGF skal han konkurrere med Aleksandar Jovanovic om pladsen mellem stængerne.

»Vi har allerede nu en dygtig målmand i Jovanovic, mens der også er nogle unge, spændende målmænd på vej op fra ungdomsrækkerne, og så har det været vigtigt for os at finde en målmand, der kan passe ind i den stil og måde, vi gerne vil spille fodbold på, og det har vi fundet i Óscar Whalley,« siger klubbens sportschef Peter Christiansen.

Whalley har spillet for Sporting Gijón i to sæsoner, hvor han primært har været reserve. Han er noteret for en enkelt ligakamp i Segunda Division for klubben.

Tidligere i karrieren har han spillet 15 ligakampe for Huesca og 22 for Real Zaragoza i samme række.

»AGF viste i hele forløbet, at de tror på mig, og at de virkelig ville have mig til klubben - og det betyder meget for mig. «

»Jeg vil gøre mit bedste hver eneste gang for klubben, og jeg vil arbejde hårdt for, at vi sammen kan opnå vores fælles mål,« siger Óscar Whalley, der har engelsk far og dermed også taler engelsk.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.