Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ærgerlig Simon Kjær: Bayerns rutine straffede os

Sevilla havde krammet på Bayern München i en periode, men så skruede tyskerne tempoet op og vandt 2-1.

Simon Kjær og Sevilla tabte 1-2 på hjemmebane til Bayern München tirsdag aften. Reuters/Jon Nazca
Simon Kjær og Sevilla tabte 1-2 på hjemmebane til Bayern München tirsdag aften. Reuters/Jon Nazca

Sevilla. Fodboldlandsholdets anfører, Simon Kjær, fik tirsdag fuld spilletid, da han sammen med Sevilla tabte 1-2 på hjemmebane til Bayern München i den første af to Champions League-kvartfinaler.

Sevilla kom ellers blæsende og pressede det tyske storhold i kampens åbning, og efter en halv time kom Sevilla foran, før tyskerne viste klassen og vendte kampen.

Det var et udtryk for både klasse og rutine, mener en ærgerlig Simon Kjær.

- Vi havde vores chancer, og kampen blev afgjort på små detaljer. Overordnet skulle vi have været bedre med bolden, for vi endte med at løbe for meget efter dem, når de havde den.

- I anden halvleg kunne man se Bayerns rutine. Man kunne se, at de fleste af deres spillere har spillet sammen i lang tid, siger danskeren ifølge uefa.com.

Bayern Münchens Mats Hummels vurderer også, at kampen i en periode så ud til at falde Sevillas vej.

- Vi er ikke overraskede over, hvordan de kom blæsende ud, for vi så også deres kampe mod Manchester.

- For at være ærlig kunne de jo have scoret et mål mere i den første halve time, og der var en del ting, som vi skulle have gjort meget bedre.

- Vi har stadigvæk et stort arbejde foran os på hjemmebane, siger Mats Hummels.

Det var to afrettede afslutninger, som endte med at sikre Bayern München sejren i Andalusien.

Til trods for Sevilla-presset og de lidt tilfældige mål er Bayern Münchens Thomas Müller ikke i tvivl om, at det bedste hold vandt

- Vi er et bedre hold end Sevilla, selv om vi ikke viste det gennem hele kampen. I første halvleg lod vi dem få for mange chancer og gav bolden væk for let.

- Tempoet var ikke højt nok, og i pausen var Jupp Heynckes (Bayerns cheftræner, red.) ikke glade, og det var vi heller ikke. Så højnede vi tempoet, og alt så bedre ud, siger Thomas Müller.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.