Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

AB-træner undrer sig over Superliga-klubber

ABs cheftræner Thomas Nørgaard undrer sig over, at ingen Superliga-klubber ville byde på klubbens talentfulde spiller Namli (th.), som netop er blevet hentet af hollandske Heerenveen
ABs cheftræner Thomas Nørgaard undrer sig over, at ingen Superliga-klubber ville byde på klubbens talentfulde spiller Namli (th.), som netop er blevet hentet af hollandske Heerenveen

Hvordan kan det lade sig gøre, at et talent i dansk fodbold er god nok til at blive solgt til Æresdivisionen fra den danske 1. division, uden at en eneste Superliga-klub først har budt på ham?

Det er det spørgsmål, ABs træner Thomas Nørgaard står tilbage med, efter teknisk begavede Younes Namli er blevet solgt til Heerenveen.

»Younes er én, der har været lidt under radaren. Vi har hele tiden været klar over, at vi havde med et unikt talent at gøre, som på bolden er ekstremt dygtig. Han har altid været en klejn type, men er vildt dedikeret, målrettet og samtidig har nogle meget åbenlyse spidskompetencer,« siger Thomas Nørgaard.

»Oplevelsen det sidste halve til hele år er, at alle vidste, at han kan noget ekstraordinært, og gennem meget selvtræning i styrketræningscentret har han fået mere at stå imod med, og det er på fysikken, han fortsat skal arbejde. Jeg er ikke overrasket over, at Younes bliver hentet af Heerenveen, men jeg er meget, meget overrasket over, at han bliver hentet uden synderlig interesse fra Superligaen. For så stort et talent er han. Det giver ingen mening for mig, at der ikke er nogen, der har set det perspektiv. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at han får succes i Holland. Det er jeg sikker på, at han får,« siger han.

LÆS OGSÅ:

»Han tilpasser sig bare til det niveau, han bliver sat ind i. Det gjorde han også, da han som ungdomsspiller i løbet af ingen tid kørte rundt med seniordrengene i en alder af 17 år. Det var sådan, at nogle af hans holdkammerater efter træning var henne og klappe ham på skulderen og sige ’tak for oplevelsen<saxo:ch value="226 128 153"/>,« siger AB-træneren og supplerer:

»Det, som en masse danske fodboldspillere kan rende rundt og træne, det er bare noget, Younes har. Han kan vende af på to, tre mand i en telefonboks uden at miste fart, og det er bare noget helt specielt, og så har han en meget kælen venstrefod,« fortæller Nørgaard.

»Heerenveen har været flittigt besøgende på Gladsaxe Stadion, så salget kommer ikke som nogen overraskelse. Superligaen vælter sig ikke lige frem i denne type kampafgørende spillere som Younes, og jeg er ikke i tvivl om, at han ville kunne være det i Superligaen også,« slutter Thomas Nørgaard.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.