Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Århus Håndbold må undvære målmand og indkalder direktør

Direktør Jan "Tromle" Nielsen trækker i spilletøjet igen, efter at Emil Nielsen er blevet ramt af sygdom.

Aarhus: Århus Håndbold må stille op i en svækket udgave, når klubben på søndag spiller ude mod GOG Håndbold i den første kamp i slutspillet.

Målmand Emil Nielsen blev onsdag indlagt på Skejby Sygehus til observation, og det har vist sig, at han er ramt af en "mild og ikke smitsom form for meningitis", meddeler Århus Håndbold på klubbens hjemmeside.

Den 19-årige målmand må derfor sidde over, i første omgang i kampen mod GOG og i pokalkampen mod Tønder på torsdag.

Derefter skal lægerne vurdere, hvornår Emil Nielsen igen kan få lov til at spille.

Målmandens sygdom betyder et comeback til Jan "Tromle" Nielsen i Århus Håndbolds mål.

Klubbens 43-årige direktør indstillede karrieren efter sidste sæson.

Jan "Tromle" Nielsen har tidligere i denne sæson dog også været skrevet på holdkortet på grund af en skade til Emil Nielsen.

Direktøren skal være reservemålmand for Jens Fredsgaard, indtil Emil Nielsen kan vende tilbage til holdet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.