Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Aalborgs ispirater maner til besindighed i guldkamp

Aalborg fører 2-0 over Herning i DM-finaleserien, men nordjyderne tager ikke guldet for givet.

Aalborgs spillere efter sejren i 2. DM finale i ishockey mellem Aalborg Pirates og Herning Blue Fox i Cool East Arena, Aalborg, søndag den 15. april.
Aalborgs spillere efter sejren i 2. DM finale i ishockey mellem Aalborg Pirates og Herning Blue Fox i Cool East Arena, Aalborg, søndag den 15. april.

Det ser godt ud for Aalborg Pirates i kampen om det danske ishockeymesterskab, da nordjyderne er foran med 2-0 over Herning Blue Fox i finaleserien, hvor der spilles bedst af syv kampe.

I Aalborg-lejren maner man til besindighed og advarer mod at tro, at guldet allerede er sikret.

»For os er det vigtigt at bevare respekten for Herning. Vi ved stadig, at de er et rigtig godt hold, og de har vundet mange ishockeykampe i år.«

»Så vi er glade for en føring på 2-0, men vi ved også, at der ikke er afgjort noget endnu,« siger den 20-årige Aalborg-forward Jeppe Jul Korsgaard til Nordjyske.

Aalborg Pirates har ikke vundet mesterskabet siden 1981. Siden guldsæsonen har nordjyderne ni gange stået med sølvmedaljer og en flad fornemmelse om halsen.

De nuværende Aalborg-spillere bliver jævnligt mindet om fortidens tabte finaler, og det skal være en motivation til at undgå selvtilfredshed med en 2-0-føring i finaleserien, siger Julian Jakobsen til Nordjyske.

»Når vi er på udebane, så bliver vi jo ofte mindet om, hvor mange finaler aalborgensisk ishockey har tabt, og på en eller anden måde hænger det stadig i væggene, også selv om det her er en ny skøjtehal.«

»Omvendt så er der ingen af os, der har været med til at tabe finaler,« siger han til avisen.

Den tredje finale mellem holdene spilles tirsdag i Herning, mens den måske afgørende fjerde finale spilles fredag i Aalborg.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.