Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Aalborg-træner om DM-guld: Flot præstation af ungt hold

Aron Kristjánsson uddeler stor ros til Sander Sagosen, efter Aalborg havde vundet guld med sejr i Skjern.

Aalborg Håndbold kunne søndag kalde sig dansk mester i herrehåndbold for tredje gang efter udesejren på 32-25 i den anden DM-finale ude mod Skjern.

Dermed kan træner Aron Kristjánsson gøre status over en sæson, hvor nordjyderne først vandt DM-grundspillet og siden viste sig bedst igennem slutspillet.

- Det er en rigtigt flot præstation at gå hele vejen med et ungt hold. Vi vandt grundspillet, vandt guld og nåede også Final 4 i pokalturneringen. Det er flot, siger Aron Kristjánsson til TV2 Sport.

Den norske playmaker Sander Sagosen har igennem sæsonen været en bærende spiller, og han gjorde også en forskel i finalen med syv scoringer.

Dermed kom han til at spille en hovedrolle i hjemførelsen af mesterskabet, og Aron Kristjánsson har da også de store roser til nordmanden.

- Han arbejder hårdt og har en helt fantastisk indstilling, fordi han vil være bedre.

- Han har løftet sit niveau i denne sæson og bliver bare bedre og bedre, lyder anerkendelsen fra træneren.

Torsdagens første DM-finale i Aalborg sluttede uafgjort, men i Skjern søndag var der klasseforskel i nordjysk favør, erkender Skjerns Daniel Svensson.

- Vi spillede en dårlig kamp, jeg er meget skuffet over vores præstation. Aalborgs sejr var helt fortjent, siger Svensson til TV2 Sport.

Han spillede karrierens sidste kamp. I en alder af 35 har han valgt at sige stop. Blandt andet efter at have været igennem to forløb med cancer.

- Det var ikke lige den måde, jeg havde lyst til at slutte på. Men vi kan se tilbage på et flot forår, og det var flot at nå finalen.

- Skjern har været mere end en klub for mig, også en livline, når jeg er kommet tilbage. Så det er en klub, jeg vil komme i mange år fremover, siger Daniel Svensson.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.