Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Åge Hareide retter markant kritik mod vraget Højbjerg

Danmarks landstræner mener, at Southampton-spilleren har haft attitudeproblemer hidtil på landsholdet.

Pierre-Emile Højbjerg har ikke været inde i varmen hos Danmarks fodboldlandstræner, Åge Hareide, i cirka halvandet år.

Midtbanespilleren har efter en lang periode uden spilletid hos Southampton ganske vist erobret en plads på midtbanen hos Premier League-klubben, men den norske træner har ikke set hans vej alligevel.

I et interview med Jyllands-Posten åbner Åge Hareide op for nogle af sine tanker om Pierre-Emile Højbjerg. Og det er bestemt ikke lutter roser.

»Pierre-Emile Højbjerg fik sine egne tanker om, hvordan man gør tingene, og det var jeg ikke glad for,« siger Åge Hareide.

Danmarks landstræner fortæller, at midtbanespillerens egenrådighed blandt andet handlede om, hvordan han rent taktisk skulle gribe sin rolle an i kampene.

Det er trænere sjældent glade for, heller ikke Åge Hareide, der slår fast, at spillere skal påtage sig den rolle, de bliver tildelt.

Nordmanden fortæller, at Pierre-Emile Højbjerg tydeligt viste sin utilfredshed, da han i sin hidtil seneste landskamp, 0-1 hjemme mod Montenegro i oktober 2016 i VM-kvalifikationen, blev skiftet ud efter 63 minutter.

Heller ikke det var Åge Hareide glad for, hvilket han fortalte Southampton-spilleren.

»Jeg spurgte ham, hvem han ville demonstrere for, og hvad han ville opnå med det? Er du utilfreds med din holdkammerat, som kommer på banen?«

»Du kan være forbandet på mig, men du skal ikke vise det. Du kan sige det til mig indenfor,« siger Åge Hareide til Jyllands-Posten.

Pierre-Emile Højbjerg debuterede for Danmark som 18-årig i 2014.

Han har foreløbig spillet 21 A-landskampe og scoret et enkelt mål.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.