Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Åge Hareide laver landsholdstur til Emiraterne

Ifølge TV3 Sport har landstræneren lavet et træningsophold i januar, primært med spillere fra Superligaen.

Åge Hareide skal se spillere an i januar på et træningsophold. Reuters/Clodagh Kilcoyne/arkiv
Åge Hareide skal se spillere an i januar på et træningsophold. Reuters/Clodagh Kilcoyne/arkiv

København. Fodboldlandstræner Åge Hareide får gode muligheder for at se mulige VM-emner fra primært Alka Superligaen an i januar.

Ifølge TV3 Sport har nordmanden fået arrangeret et træningsophold i De Forenede Arabiske Emirater i den måned.

- Jeg tager 23 spillere med til Emiraterne, siger Åge Hareide til mediet.

Ifølge TV3 Sport er det meningen, at spillere fra Superligaen skal suppleres af visse danske spillere fra de nordiske ligaer.

Her kan der være tale om spillere som Nicklas Bendtner og Mike Jensen fra de norske mestre, Rosenborg.

Turen i januar kommer til at indeholde en uofficiel landskamp mod Sverige og formentlig ikke andre kampe, skriver TV3 Sport.

Det er dog ikke sikkert, at alle de bedste spillere fra Superligaen kommer med på turen.

- Jeg ser bort fra spillere i FC København, hvis klubben kvalificerer sig til knockoutrunden i Europa League, siger Åge Hareide.

Landstræneren finder på fredag ud af, hvilke hold Danmark skal møde ved VM-slutrunden i Rusland næste år.

Danmark kvalificerede sig tidligere i november til VM ved at besejre Irland med samlet 5-1 efter to playoffkampe.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.