Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

AaB-træner vil revanchere stort nederlag til Brøndby

Morten Wieghorst kalder FC Nordsjælland for et af ligaens dygtigste hold med bolden før AaB's kamp i Farum.

Jores Okore (tv.) er karantæneramt i AaB's kamp fredag mod FC Nordsjælland, efter at han blev udvist i mandagens kamp mod Brøndby. Scanpix/Henning Bagger/arkiv
Jores Okore (tv.) er karantæneramt i AaB's kamp fredag mod FC Nordsjælland, efter at han blev udvist i mandagens kamp mod Brøndby. Scanpix/Henning Bagger/arkiv

Det var en sløj indsats, da fodboldklubben AaB mandag tabte 0-3 hjemme til Brøndbys tophold i den første kamp i slutspillet om medaljer i Alka Superligaen.

Fredag aften gæster nordjyderne rækkens nummer tre, FC Nordsjælland, og der står revanche på menuen for AaB, der er nummer fem.

»Vi var alle skuffede efter kampen mod Brøndby. Især over første halvleg.«

»Heldigvis har vi allerede en kamp igen i morgen (fredag, red.), og her vil vi meget gerne revanchere præstationen i mandags,« siger cheftræner Morten Wieghorst til AaB's hjemmeside.

AaB-træneren var selv cheftræner for FC Nordsjælland fra 2006 til 2011, og han er forberedt på den spillestil, som fredagens hjemmehold kommer med.

»FC Nordsjælland er velspillende, og på bolden er det blandt de allerdygtigste hold i Alka Superligaen.«

»Holdet er af dygtige trænere sat godt op til hver enkelt modstander. Nu har vi mødt dem to gange i denne sæson, og vi ved, hvad de er gode til, og hvor vores muligheder ligger,« siger Morten Wieghorst.

AaB tabte i juli sidste år 2-3 ude til FC Nordsjælland. I februar i år spillede de to hold 1-1 i Aalborg.

AaB har anfører Rasmus Würtz tilbage efter karantæne.

Til gengæld må AaB undvære blandt andre Jores Okore, der fik et direkte rødt kort i kampen mod Brøndby og derfor er karantæneramt.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.