Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

AaB-træner smiler af Riddersholms mirakeludmelding

AaB-træner Lars Søndergaard giver ikke meget for AGF-træner Glen Riddersholms udmeldinger før pokalkamp.

Den jyske fodboldklassiker mellem AaB og AGF spilles onsdag aften på Nordjyske Arena som den første af to semifinaler i DBU Pokalen.

AaB er ubesejret i de fire seneste betydende kampe mod AGF, hvoraf de tre seneste har resulteret i nordjyske sejre.

Det har været medvirkende til, at AGF-træner Glen Riddersholm har placeret favoritværdigheden hos AaB, og det morer nordjydernes træner Lars Søndergaard.

- Vi har naturligvis bemærket, at AGF's cheftræner kalder det et mirakel, hvis man skulle kvalificere sig til pokalfinalen på bekostning af AaB.

- Det har vi smilet lidt af de seneste par dage og tager det egentlig som udtryk for, at der også i AGF er pres på for at levere tilfredsstillende resultater.

- Favoritværdigheden påtager vi os dog gerne, men vi er bevidste om, at der venter os to meget jævnbyrdige kampe, hvor de velkendte små marginaler bliver afgørende, siger Søndergaard til klubbens hjemmeside.

Han henviser til AGF's seneste besøg i Aalborg 18. marts, hvor det endte 2-2 og generelt var en tæt kamp mellem de to rivaliserende klubber.

- AGF vil gerne bringe meget fysik og spille direkte, og der bliver et slag i kampen om at få opgøret over på egne præmisser, siger Søndergaard.

- Vores fokus er at præstere optimalt med masser af tempo, bevægelse og fart i pasningsspillet.

- Og vi kan glæde os over at møde frem til kampen med tre friske sejre i bagagen, hvilket forhåbentlig kan være et afgørende boost, så vi kan få et brugbart udgangspunkt med til returkampen i Aarhus i næste uge, lyder det fra AaB-træneren.

Efter tirsdagens træningspas stod det klart, at Rasmus Würtz og Jakob Ahlmann fortsat er ukampdygtige hos AaB.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.