Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

AaB-direktør vil personlighedsteste Kent Nielsens afløser

AaB indledte årets første træning onsdag formiddag. Her er det klubbens cheftræner Kent Nielsen, til højre, og sportsdirektør Allan Gaarde, der kæmper mod vintersolen.
AaB indledte årets første træning onsdag formiddag. Her er det klubbens cheftræner Kent Nielsen, til højre, og sportsdirektør Allan Gaarde, der kæmper mod vintersolen.

Der vil blive taget nye og smarte rekrutteringsmetoder i brug, når AaB i foråret skal have fundet en afløser for sin snart forhenværende cheftræner Kent Nielsen, der tiltræder i OB til sommer.

Allan Gaarde, sportsdirektør i AaB, vil nemlig kende den kommende cheftræner så godt som muligt.

»Vedkommende, som vi vælger, skal gennemgå en personlighedstest. En cheftræner i en fodboldklub er jo at betragte som en nøglemedarbejder. Jo mere viden vi har om den person, vi vil ansætte, desto mere sikker kan vi være på, at vi har fundet den rette,« siger AaB's sportsdirektør Allan Gaarde, der i forbindelse med sin egen ansættelse i Superliga-klubben var igennem et lignende forløb.

I AaB er man dog endnu ikke kommet så langt i sin søgning efter Kent Nielsens afløser, at man er begyndt at indkalde til samtaler endnu.

»Slet ikke. Jeg har brugt julen og nytåret til at lave en liste over 20 trænere, som kan være interessante for os. Om vedkommende er dansker eller udlænding, det er ikke væsentligt. Til gengæld er det vigtigt, at han kan efterleve de værdier, som AaB står for,« siger Allan Gaarde.

I AaB's kulisse er der de seneste dage blevet hvisket om, at Færøernes nuværende landstræner, Lars Olsen, der tidligere har trænet Superliga-klubberne OB og Randers FC, er et varmt emne.

»Det ønsker jeg ikke at kommentere. Til gengæld vil jeg gerne slå fast, at den træner, som vi leder efter, skal kunne byde ind med den talentudvikling, som vi i efterhånden flere år har satset benhårdt på,« siger Allan Gaarde.

Her og nu er der i AaB ikke taget beslutning om, hvorvidt Allan Kuhn får sin kontrakt som assistenttræner forlænget, når den ligesom Kent Nielsens udløber 30. juni.

»Vi har orienteret Allan Kuhn om, at han ikke er i spil som cheftræner. Til gengæld vil jeg gerne slå fast, at han i jobbet som assistenttræner er fantastisk. Hen over de næste par måneder vil vi være i løbende dialog med Allan om fremtiden,« siger Allan Gaarde, der ikke nødvendigvis vil følge den nye cheftræners krav, hvis vedkommende forlanger at have sin egen assistenttræner med til Aalborg.

»Som udgangspunkt er det klubben, der ansætter folk i vores organisation. Jeg ved godt, at en træner i for eksempel Italien ofte kommer med 10-12 personer. Det synes jeg er en håbløs manøvre. En klubledelse skal sørge for at sætte et hold, der kan fungere, selv når en cheftræner mere eller mindre pludseligt ikke er der mere,« siger Allan Gaarde.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.