Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

AaB ansætter Morten Wieghorst som ny cheftræner

Fodboldklubben AaB ansætter Morten Wieghorst som ny cheftræner på en kontrakt, der løber frem til sommeren 2019.Se RB kl.08.50 d.02.01.2017 Efter en længere periode med utilfredsstillende resultater har AGF d.d. valgt at ophæve samarbejdet med cheftræner Morten Wieghorst, meddeler AGF... AGF - FC Midtjylland , Alka Superliga, Ceres Park, Aarhus: AGFs cheftræner Morten Wieghorst. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2017)
Fodboldklubben AaB ansætter Morten Wieghorst som ny cheftræner på en kontrakt, der løber frem til sommeren 2019.Se RB kl.08.50 d.02.01.2017 Efter en længere periode med utilfredsstillende resultater har AGF d.d. valgt at ophæve samarbejdet med cheftræner Morten Wieghorst, meddeler AGF... AGF - FC Midtjylland , Alka Superliga, Ceres Park, Aarhus: AGFs cheftræner Morten Wieghorst. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2017)

Fodboldklubben AaB ansætter Morten Wieghorst som cheftræner på en kontrakt, der løber frem til sommeren 2019.

Dermed har AaB-sportsdirektør Allan Gaarde fundet afløseren for Lars Søndergaard, som blev fyret i december.

- Siden midten af december har vi skullet pejle os ind på en ny cheftræner, og efter en grundig proces viste Morten Wieghorst sig hurtigt som en stærk kandidat, siger Gaarde til klubbens hjemmeside og tilføjer:

- Vi ser Morten som en stor trænerprofil i Danmark, og han kommer sin unge alder til trods med enorm erfaring på højeste niveau såvel nationalt som internationalt fra både sin tid som spiller og som træner.

Wieghorst har tidligere som træner sikret FC Nordsjælland to pokaltitler i 2011 og 2010. Han førte AGF til oprykning i Superligaen i sommeren 2015, inden han et halvt år senere blev afskediget i Aarhus-klubben.

Herudover har Wieghorst stået i spidsen for det danske U21-landshold og været assistenttræner for Michael Laudrup i Premier League-klubben Swansea.

Som aktiv spiller fik Wieghorst sin fodboldopdragelse i Lyngby. Her var han også med til at vinde både det danske mesterskab og en pokaltitel.

Efterfølgende blev det til hele ti sæsoner i skotsk fodbold hos henholdsvis Dundee FC og Celtic inklusive et mesterskab med sidstnævnte klub i 1998.

I 2002 vendte Wieghorst tilbage til Danmark og Brøndby før karrierens afslutning i 2005. Her blev det til yderligere et mesterskab og to pokaltitler samt en kåring som årets spiller i dansk fodbold i 2003.

På landsholdsplan opnåede Morten Wieghorst 30 landskampe for Danmark med blandt andet deltagelse i VM-slutrunden i 1998 og finalesejren i Confederations Cup i 1995 mod Argentina som højdepunkter.

Wieghorst og AaB-truppen har første træningsdag i det nye år på onsdag.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.