Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

3'er-reglerne ødelægger EM - og det bliver kedeligere endnu

Det har ikke været underholdende. Og det risikerer at blive kedeligere endnu. AFP PHOTO / Pascal PAVANI
Det har ikke været underholdende. Og det risikerer at blive kedeligere endnu. AFP PHOTO / Pascal PAVANI

Har det været en kedelig EM-slutrunde? Det mener de jo næppe på Island, og mon ikke albanere, nordirere, walisere og slovakker følger godt med i, hvordan 3' er-regnskabet udvikler sig og derfor finder masser af spænding i mange andre kampe end blot deres egne.

Men for sådan nogle som os, der ikke er med? Ja, for os har det været lidt kedeligt.

Mål er ikke alt, men de fylder dog noget, når vi taler underholdning, og lige nu er vi på vej mod en af de målfattigste turneringer nogensinde. Ingen EM-slutrunde har haft så lavt et målgennemsnit som dette (1,82 mål per opgør inden kampene i aftes), og kun en gang siden 1980 (i 1996) har vi haft et EM med færre mål end de 51, vi har fået i de hidtidige 28 kampe.

Mit bedste bud på en forklaring er, at 3'erregnskabet giver helt urimelig meget plads til fedtspilleri.

Normalt er det de to bedste hold i hver gruppe, der går videre, men da EM i år er udvidet fra 16 til 24 hold, må også fire af de seks hold, der bliver nummer tre gå videre for at ramme et antal hold, der passer ind i vind eller forsvind-strukturen frem mod finalen.

Det betyder, at man kan gå videre fra sin gruppe, hvis man bliver nummer tre efter kun at have vundet en enkelt kamp eller ved for eksempel at spille alle sine kampe 0-0. Og hvor det på den ene side er en gave til alle de små nye hold, er det døden for alle os, der skal se dem fedte sig igennem.

Jeg giver altså selve strukturen skylden, og ikke de små hold, for de gør utvivlsomt, hvad de mener er bedst for at gå videre fra gruppespillet, hvilket vil være er en naturlig første målsætning for enhver mindre deltager. Det ville det også have været for Danmark.

Hidtil er der scoret rekordmange mål i overtiden og de sidste fem minutter af den ordinære spilletid. Mens der inden kampene mandag sammenlagt var scoret 14 mål i de hidtidige 26 første halvlege, var der scoret 13 mål alene fra det 85. minut og til slutfløjt.

Hele 27,7 procent af alle målene var scoret inden for dette tidsrum, hvilket ifølge statistikfirmaet Opta Sport er dobbelt så mange som i alle andre EM-slutrunder bortset fra den i 2008, hvor 21,9 procent blev scoret i samme periode. Hvad fortæller det? Jeg har tre primære tolkninger.

1) Flere hold er tilfredse med blot at få et point, da uafgjorte kampe tæller pænt i et regnskab, hvor tre point sagtens kan være tilstrækkeligt til at gå videre. Det betyder, at mange hold i udgangspunktet spiller kontrolleret, og at de, selv hvis de er kommet bagud med 0-1, vil bibeholde en stram organisation og spille henholdende, før de til allersidst vælger at jagte et enkelt og i denne struktur ganske udmærket point.

2) Hold, der har haft et kontrolleret udgangspunkt, har haft svært ved at omstille sig til angrebsmodus. Når de har gjort det, har det af ovenstående årsager, ofte været i en sen og derfor mere aggresiv offensiv satsning, hvilket i fire tilfælde har resulteret i scoringer i overtiden til det hold, der i forvejen førte med 1-0, og som nu kunne straffe den vilde satsning med et mål til 2-0 (Tyskland mod Ukraine, Italien mod Belgien, Frankrig mod Albanien, og Nordirland mod Ukraine).

3) Mit tredje bud er, at holdene i en turnering, hvor der er blevet en kamp længere vej til finalen, bliver tvunget til eller vælger at spare på kræfterne og allerede i anden og tredje kamp benytter sig af reservespillerne for at spare deres stjerner. Samtidig forsøger at de hente point ved at bruge så få kræfter som muligt, når først de er kommet foran.

Forleden skrev en kollega på Aftonbladet om nogenlunde samme emne og spurgte retorisk, hvor mange hold, der egentlig har en klar og tydelig offensiv strategi. Fem-seks stykker svarede han uden at sætte navn på dem. Kan jeg finde fem-seks stykker? Det er ikke nemt. Spanien har. Helt klart. Tyskland vel også.

England kunne man måske nævne efter deres første, afvekslende halvleg mod Rusland og Portugal, omend den ikke har fungeret. Belgien og Polens outsidere? Ikke rigtigt vel? Kroatien kunne man måske tage.

Det er ikke nemt, og vi er ude i måske'er næsten hele vejen rundt. Langt nemmere er det at finde dem, der har et defensivt udgangspunkt. Det er groft sagt resten, og det er ikke specielt animerende. Jeg håber, det ændrer sig i vind eller forsvind-fasen, men så træder redningstjenesten, de kalder straffesparkskonkurrence, til.

Det er så tæt på et lotteri, at det er det bedste at satse på, hvis man i forvejen er undertippet. Uha. Det er ikke sikkert, vi har set det kedeligste endnu.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.