Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

16-årig dansk racerkører vinder mesterskab og millioner

Christian Lundgaard sikrede sig søndag mesterskabet SMP Formula 4 NEZ og mere end to millioner kroner.

16-årige danske Christian Lundgaard.
16-årige danske Christian Lundgaard.

MRacerkøreren Christian Lundgaard vandt søndag FIA mesterskabet SMP Formula 4 NEZ.

Med to sejre i weekenden i Moskva kunne han juble over mesterskabet, selv om der stadig resterer en afdeling.

Med sejren følger en præmie på 2,25 millioner kroner, lyder det i en pressemeddelelse.

Lundgaard er netop fyldt 16 år og kører sin første sæson i racerbil for Renault Sport Academy.

»Det er fantastisk allerede nu at kunne kalde sig mester,« siger Christian Lundgaard.

»Lige nu er jeg bare super glad og har svært ved at finde ord for, hvor meget det betyder for mig.«

»Jeg har arbejdet for hele tiden at lære og blive bedre og har haft mesterskabet som mit mål, så det er selvfølgelig en super følelse, at det allerede er lykkedes,« tilføjer han.

Det store mål er at køre Formel 1, og ifølge Christian Lundgaards far skal millionpræmien investeres i karrieren.

»Det er helt klart, at de penge skal investeres i Christians fortsatte karriere. Sammen med Renault Sport Academy vil vi nu sætte os ned og se på, hvad der vil være den rigtige klasse for Christian at køre næste år,« siger Henrik Lundgaard.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.