Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

13. gang blev ikke ulykkens gang for FCM

FCM sikrede sig tre point til kontoen i opgøret mod Silkeborg
FCM sikrede sig tre point til kontoen i opgøret mod Silkeborg

Hedens glohede mesterskabsaspiranter sørgede for maksimumpoint med 1-0 sejr i en ellers halvtam hjemmekamp mod Silkeborg.

Fortet holdt stand. Men det holdt hårdt, da Superligaens absolutte top og bund fredag mødtes på MCH Arena, hvor hjemmeholdet fra FC Midtjylland i denne sæson har spillet 12 kampe og hentet lige så mange sejre.

Den imponerende stime stod ubrudt tilbage efter opgøret mod Silkeborg, som ellers længe så ud til at skulle have lidt med hjem fra besøget i Herning.

De planer forpurrede Rilwan Hassan, da han i det 72. minut fik bugseret et faldt indlæg over stregen til en fortjent, men langt fra prangende føring for værterne.

Kampens første 45 minutter var ret begivenhedsløse, og publikums demonstrativt selvpåførte stilhed i de første 15 minutter som en protest mod det forhadte away-kort virkede som en passende lydkulisse.

Efter pausen skruede hjemmeholdet dog op for både intensitet og det direkte spil.

Sylvester Igboun var tæt på med et par halve chancer, og Erik Sviatchenko steg flot til vejrs på et hjørnespark og kom ligeledes tæt på at bringe FCM i front.

Det begyndte at ligne sæsonens første pointtab hjemme for mesterskabsfavoritterne, men kendetegnende for et tophold lykkedes det altså Ulvene at få fuld gevinst selv på en dag, hvor man ikke spillede sig ud.

Sejren bringer FC Midtjylland 14 point foran FC København, der søndag tager imod FC Nordsjælland.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.