Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Vi er aldrig mere end ni måltider fra det rene anarki

I USA forbereder op mod fem millioner mennesker sig på samfundets kollaps, mens ultrareligiøse grupperinger forsøger at hverve nye medlemmer. Det er også temaerne i det femte spil i »Far Cry«-serien. Berlingske mødte i Paris holdet bag spillet samt eksperterne, der inspirerede til historien.

Fra spillet Far Cry 5, hvor staten Montana bliver overtaget af en destruktiv, religiøs sekt.
Fra spillet Far Cry 5, hvor staten Montana bliver overtaget af en destruktiv, religiøs sekt.

Rundt om hjørnet trådte en mand med et stirrende blik bag tjavset pandehår og et hvidt skilt, der strækte sig fra krave til sko. »ENDEN ER NÆR,« stod der med sorte bogstaver.

Dan Hay så af og til dommedagsprofeter og »skiltemænd« på gaden i nordamerikanske storbyer, men den dag i canadiske Montreal for fire år siden var anderledes. For det var første gang, Hay tænkte: »Manden har jo ret«.

I morgen udkommer resultatet af den uro, der de senere år er opstået i Dan Hays indre. Som kreativ direktør i spilgiganten Ubisoft har han ansvaret for femte afsnit af millionsællerten »Far Cry«, og denne gang er samfundet brudt sammen i store dele af den amerikanske stat Montana, hvor man som spiller kontrollerer en ung politibetjent, der mister kontakten med omverdenen og skal finde en måde at overleve på. Fjenderne i »Far Cry 5« er religiøse fundamentalister, der har lokket lokalbefolkningen ind i deres destruktive kult. Vennerne er de såkaldte »preppers« – folk, der har forberedt sig på samfundets sammenbrud i årevis ved at bygge beskyttelsesrum, opsætte nødgeneratorer, lave private vandrensningsanlæg, lære førstehjælp og indsamle konserves og rummad. Både antallet af stærkt troende og »preppers« vokser støt i USA i disse år, siger førende eksperter på området. Spildesigner Dan Hays nye virtuelle legeplads er således inspireret af, hvad han kalder »en nervøs verden«.

»Jeg var barn i 1970erne, og selv om vi nød at cykle rundt og spille bold og alt muligt andet, så hang der hele tiden en trussel over os om, at det kunne gå galt, og at vi kunne miste alt, hvad vi havde og elskede. Jeg var rædselsslagen for verdens undergang, og det pinte mig, at jeg hverken kunne gøre fra eller til,« siger Dan Hay, da Berlingske møder ham i Paris.

»Jeg tror, mange havde det som mig helt frem til slutfirserne. Tag bare populærkulturen. I biografen så vi »Wargames« og »The Terminator«, der som så mange andre film handlede om menneskehedens skæbnestund. Det var først efter Murens fald (i 1989, red.), at jeg og verden kunne trække vejret roligt igen,« siger han.

Men de senere år er utrygheden vendt tilbage til Hay. Det skyldes ikke blot, at han har stiftet familie og derved har fået mere ansvar. Det er også, fordi forholdet mellem USA og lande som Rusland og Nordkorea bliver stadig mere anspændt, og stormagten konstant deltager i krige og konflikter i Mellemøsten. Det er katastroferne, tragedierne over hele verden, der fylder så meget på TV-kanalerne og i medierne.

»Angsten, for at alt kan blive taget fra os, er tilbage. Jeg mærker det samme tryk mod min brystkasse, som jeg følte som barn under Den kolde krig,« siger Dan Hay.

Dan Hay - kreativ direktør hos Ubisoft
Dan Hay - kreativ direktør hos Ubisoft

Millioner frygter ustabiliteten

Utrygheden er Hay langt fra ene om. I løbet af de seneste 10 år er mængden af »preppers« i USA vokset fra få tusinde til op mod fire millioner mennesker. Ifølge den britiske forsker Michael Mills er 70 procent af denne gruppe hvide, konservative mænd. Mills færdiggjorde i 2016 en ph.d. om disse mænd fra middelklassen, der forsøger at forberede sig på et forestående anarki.

»Det er vigtigt at forstå, at det ikke er en gruppe af ekstreme mennesker, der tror på dommedag og går den i møde. I stedet forbereder de sig på midlertidige samfundsnedbrud. Populært sagt er vi aldrig mere end ni måltider fra det rene anarki,« siger Michael Mills til Berlingske.

Tre dage uden mad – og det tynde lag civilisation, der adskiller os fra dyrene, begynder at krakelere.

Ifølge forskeren, der i dag er tilknyttet University of Kent, er der adskillige årsager til, at »prepper«-grupperingen er mangedoblet de seneste ti år. Først og fremmest skabte det amerikanske beredskabs dårlige håndtering af følgerne af orkanen Katrina i New Orleans og det øvrige Louisiana i 2005 massiv mistro i befolkningen til, at myndighederne er til at stole på, når katastrofen rammer. Tre år senere ramte finanskrisen, der fik amerikanerne til at frygte at miste job og hjem. Også valget af Barack Obama som præsident har været katalysator for salget af millioner af dåser med bagte bønner og oksekødsragout. For mange potentielle »preppers« – der i forvejen oplevede en tiltagende politikerlede – troede, at demokraten Obama ville skubbe landet endnu tættere ud mod et regulært økonomisk kollaps.

»Den almindelige amerikaner ser på disse »preppers« som lidt sære outsidere. Men den holdning irriterer dem. De ser sig selv som ansvarsbevidste mennesker med sammenhængende meninger. De føler sig misforstået og som regulære forsvarere af »den amerikanske drøm«,« forklarer Michael Mills.

I spillet »Far Cry 5« er »preppers« blandt heltene. De forsøger netop at redde Montana mod den religiøse kult, der har overtaget efter samfundets kollaps. Ved hjælp af deres ressourcer og sammenhold har de etableret en form for modstandsbevægelse, siger spildesigner Dan Hay.

Et koncept-billede fra Far Cry 5
Et koncept-billede fra Far Cry 5

Og sammenhold er der også i virkeligheden, selv om et af målene for »preppers« er at være selvforsynende. Der er adskillige årlige konferencer i USA med titusindvis af deltagere, der kun handler om overlevelsens kunst med fokus på alt fra førstehjælp til de nyeste metoder inden for privat vandrensning. Overalt i USA er der butikker i supermarkedsstørrelse, der sælger alt inden for »prepping«, og antallet af hjemmesider vokser hele tiden. Ifølge Michael Mills er der for nylig åbnet en lignende butik i Bedfordshire i England, og han kender til grupperinger af »preppers« i Frankrig og Tyskland.

»I Europa er der stadig tale om små lommer, hvor det i USA er en regulær subkultur. Amerikanernes udprægede individualistiske tankegang er en af årsagerne til, at de i højere grad ønsker at have evnen til at være selvforsynende. En anden er, at landet er enormt, og at mange amerikanere bor i landdistrikter, hvor der kan være langt til alt fra hospitaler til butikker. Der ligger det i indbyggerne, at de skal kunne tage vare på sig selv uanset hvad,« siger Michael Mills, der senere på året udgiver en bog, der sætter fokus på, hvordan »prepping« har udviklet sig under Donald Trumps ledelse af landet.

De, der dræber for troen

Men de, der ønsker at sikre sig mod katastrofen er blot halvdelen af historien i »Far Cry 5«. Den anden halvdel er langt mere dyster og omhandler gruppen »Heaven’s Gate«, der er en fiktiv religiøs kult med en stærk, enevældig leder, der kalder sig »The Father«. Han føler sig udvalgt af Gud til at lede Montanas indbyggere gennem samfundskrisen, som vi ved spillets indledning ikke kender baggrunden for.

»Det interessante for os var at skabe en ond leder, der tror, at han gør det rigtige. Der tror, han er en god person,« siger Dan Hay om de tanker, der ligger bag »The Father«.

Et billede fra spillet »Far Cry 5«, hvor The Father - lederen af den destruktive kult »Heaven’s Gate« –har overtaget en kirke i Montana. Foto: Ubisoft
Et billede fra spillet »Far Cry 5«, hvor The Father - lederen af den destruktive kult »Heaven’s Gate« –har overtaget en kirke i Montana. Foto: Ubisoft

For at blive klogere på sektdannelse tog spilskaberne i Ubisoft tidligt i forløbet kontakt til Rick Alan Ross, der er specialist i destruktive kulter og grundlægger af »The Cult Education Institute«. Han regner sig selv for verdens førende »afprogrammør« – en slags terapeut, der kan hjælpe hjernevaskede sektmedlemmer med at forstå den situation, de befinder sig i, og vende tilbage til det etablerede samfund.

»Hvor »preppers« forbereder sig på midlertidig ustabilitet, så kan en stærk religiøs kultleder få sine medlemmer til at tro på, at dommedag nærmer sig. Og da verden er ved at gå under, og kun de rettroende bliver frelst, er der ingen grænse for, hvad lederen og medlemmerne er i stand til at gøre,« siger Rick Alan Ross til Berlingske.

Han henviser blandt andet til den japanske terrorist Shoko Ashara, der var leder af sekten Aum Shinrikyo – »Sandhedens lære«. Efter flere fejlslående dommedagsprofetier besluttede Ashara sig for at fremskynde verdens undergang med et giftgasangreb i Tokyos undergrundsbane i 1995. Sekten spredte sarin-gas i fem tog i undergrundsbanen og dræbte derved 13 mennesker og sårede mindst 1.000. Det regnse af mange for det mest alvorlige angreb i Japan siden Anden Verdenskrig. På nuværende tidspunkt sidder Shoko Ashara og 18 øvrige sektmedlemmer på dødsgangen i et japansk fængsel – dømt til hængning.

»Når verden synes usikker, så ved vi, at det er lettere at lokke folk ind i en sekt. For det interessante er, at ingen, der lader sig indlemme i en destruktiv kult, er helt bevidste om, hvad der reelt foregår. De ser kun toppen af isbjerget i forhold til lederens opførsel og motiver. Når de er inde i boblen, er de socialt isolerede og lever nærmest i en alternativ virkelighed, hvor alt, de foretager sig, er kontrolleret af en enkelt eller få personer. Gennem retorik, meditation og stoffer »downloader« lederen en virus i deltagernes hjerne. Det er dét, vi ser i virkelighedens kulter, og dét vi ser i den fiktive »Heaven’s Gate«, Siger »afprogrammøren« Alan Rick Ross.

 

Spillet »Far Cry 5« udkommer 27. marts til Xbox One, PlayStation 4 og PC. Berlingske var inviteret til Paris af Ubisoft.

 

 

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.