Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Spilanmeldelse

Thimbleweed Park er et rodet men charmerende nostalgitrip

Ron Gilbert, spildesigneren bag den klassiske serie af adventurespil, Monkey Island, er tilbage med det Twin Peaks-inspirerede mordmysterium Thimbleweed Park.
Ron Gilbert, spildesigneren bag den klassiske serie af adventurespil, Monkey Island, er tilbage med det Twin Peaks-inspirerede mordmysterium Thimbleweed Park.

Thimbleweed Park

Udvikler: Terrible Toybox. Fås til PC. Blandt andet via Steam. Pris: Omkring 150 kroner. www.thimbleweedpark.com

Thimbleweed Park starter – som ethvert rigtigt mysterium – med et mord. Kort efter introduceres to af spillets centrale personer i form af detektiverne Ray og Reyes. Den kronisk nervøse og naive Reyes udgør sammen med den skeptiske no-bullshit Ray det umage makkerpar, der skal finde hoved og hale i sagen. Hurtigt finder de dog ud af, at intet i den lille spøgelsesby, som spillet deler sit navn med, er som det giver sig ud for at være.

At træde ind i Thimbleweed Park er som at træde ind i en tidskapsel fra 90erne. Billedsiden er tungt pixelleret på en måde, der trykker på alle de rette retroæstetiske knapper. Samtidig hænger Twin Peaks-inspirationen tungt over spillet fra det første øjeblik, hvor detektiverne træder ind i den lille udørk, hvor det okkulte og overnaturlige lurer bag hver en træstub.

Rent spilmekanisk låner Thimbleweed Park ligeledes kraftigt fra svundne tiders værktøjskasse. Det er et klassisk peg-og-klik-spil, hvor du interagerer med miljøerne ved at anvende en række verber til eksempelvis at observere, anvende eller tale til objekter i spillet. En simpel men velafprøvet mekanik, der dog virker en anelse bedaget i 2017. Til gengæld er spillet så sympatisk, at du fra start kan vælge en casual spillestil, der afhjælper en vis frustration ved at lade dig højreklikke for at anvende det mest logiske verbum for det objekt, du vil interagere med.

Bag spillet står Ron Gilbert, designeren bag adskillige af LucasArts banebrydende adventurespil fra 80erne og 90erne såsom Maniac Mansion og Monkey Island-serien. Gennem en kampagne på crowdfunding-platformen Kickstarter har han fået penge til at føre sin vision ud i livet. Resultatet er en charmerende og dragende effektfuld blanding af humor- og mysterieelementer, der dog ikke er fri for problemer.

Især de første par timer i Thimbleweed Park er et rodet og forvirrende bekendtskab. Spilverdenen åbner sig meget hurtigt op og lader dig styre de fem spilbare karakterer, hvorhen du lyster. Der er masser at se og udforske, men det gør samtidig, at spillets historie er længe om at finde en rytme, hvor man som spiller føler sig tilpas. Desuden er spillet smurt ind i så tykt et lag af referencer til popkulturen og Kickstarter-støtterne, at det bliver et lag af støj, som gør det svært at navigere i og gennemskue, hvornår du får et vigtigt spor, og hvornår det blot er endnu en af spillets mange, indforståede vittigheder.

I sidste ende vil jeg dog alligevel anbefale en tur til den lille spøgelsesby Thimbleweed Park, hvis du er fan af mysteriegenren eller adventurespil. Spillets stærkeste side er dets spraglede persongalleri af upålidelige fortællere. Det er ganske enkelt en fryd at opleve, hvordan deres individuelle baggrundshistorier og skjulte motiver lige så stille udforskes og udfoldes.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.