Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Teater

Uden for murene

Aalborg Teater blæser ny vitalitet i teaterklassikeren »Indenfor murene« ved at modernisere den nænsomt. Med Henning Jensens moderne-psykologiske tolkning af Gamle Levin som forestillingens centrum.

Henning Jensen og Marianne Høgsbro i afslutningsbilledet i Aalborg Teaters "Indenfor murene". Foto: Allan Toft
Henning Jensen og Marianne Høgsbro i afslutningsbilledet i Aalborg Teaters "Indenfor murene". Foto: Allan Toft

Sådan kunne verden have set ud: Én stor familie. Det tildigtede åbningsbillede i Aalborg Teaters version af Henri Nathansens hundredårige, elskede teaterklassiker »Inden for murene« er ikke til at tage fejl af: Her er drømmen om den fremtid i familiær fordragelighed mellem jøder og ikke-jøder, det jødiske ægtepar Levin drømmer om ved tæppefald. På det tidspunkt har de netop affundet sig med, at deres datter har forlovet sig med en ikke-jøde, ovenikøbet en søn af faderens livslange, racistisk indstillede fjende.

I det hele taget går instruktøren Morten Kirkskov frisk til Nathansens stykke. Ikke meget »Jødebo Præstegaard« her. Rammen med scenograf Karin Betz’ herskabelige paneler og sparsomme møblement er tidløs – kostumeringen også tilstræbt moderne uden at være påklistret nutidig. Spillestilen er frisk, tempofyldt – masser af smalltalk hen over kødbollesuppen, stegen og ærterne.

I det hele taget er timingen i Kirkskovs meget fint balancerende iscenesættelse en af nøglerne til stykket: Det lunt genkendelige i relationerne og reaktionerne får en komedies lethed. Og figurtegningen et virkelig vellykket løft af moderne genkendelighed. Henning Jensen, pragtfuld i rollen, ridser ikke sin Gamle Levin op som en gammeltestamentlig familietyran. Autoriteten er intakt, vel at mærke. Men tilgangen moderne-psykologisk. Henning Jensens Gamle Levin er en i bund og grund munter mand med lune, kærlighed og overskud, som bærer rundt på et så livslangt, ubehageligt traume – mødet med racismens grimme fjæs – at han får en form for sammenbrud, da man trykker på hans inderste smertepunkt, og han konfronteres med den fortid, der nu tilmed truer hans fremtid.

Hans kostelige fjæs svinger mellem fejheden og den lavmælte, indædte vrede, der sprængfarligt koger i hver fold, inden den må få sin udløsning. Vi forstår denne Levin og føler med ham i hans desperation og hans efterfølgende resignation. Prægtig i samspilet med Marianne Høgsbros ret vidunderlige fru Levin, spillet med fuld forståelse for figurens lune. En stærk, klog kvinde med vagtsomme øjne, der har ventet på, at denne konflikt måtte komme. Hun har ordene om forældre, børn, tradition og tidens gang parat, og Marianne Høgsbro siger dem med en så smuk, moderne følsomhed, at det er som at høre dem for første gang. Bravo.

Tidsjusterede roller

Forestillingene er først og fremmest deres. Men læg dertil et hold af unge skuespillere, yngre end vi plejer at se rollerne udført, der giver overbevisende bud på tidsjusterede portrætter: Amalie Dollerups smukke, mørkkrøllede Esther, hvis oprør næsten er en velopdragen piges af i dag. Martin Bo Lindstens overraskende virile, følelsesladede storebror Hugo, hvis eget knæfald for traditionerne tilsyneladende dækker over interessante hemmeligheder, vi aldrig hører om. Med Steffen Eriksen som en jovial, enkel Jakob – ham med »Lad dog barnet« – Lise Baastrup som hans søde, lattermilde kone og Jakob Højlev Jørgensen i en fint afstemt, bittersjov vignet som den uheldige frier, prokurist Meyer. Læg dertil nutidigt utvungne Mads Rømer Brolin-Tani, der pludselig står i stuen som en meterhøj, blond og venlig vikingesøn. Og rollelisten rundes af med præcise indsatser af Jørgen W. Larsen og Hanne Windfeld som hans forældre, bankdirektørparret, der kæmper religionskrig på stueplan fra den anden side.

Resultatet er en varm, levende aften i Aalborg Teater, der satser en lillebitte smule uden for murene, men vinder stort på at lufte diskret ud i de gamle teaterstuer. En teaterklassiker genfødt? Det er lige før, man synes det.

Hvad: »Indenfor murene« af Henri Nathansen

Hvem: Iscenesættelse: Morten Kirkskov. Scenogafi: Karin Betz.

Hvor: Allaborg Teater, Store Scene. Til 29. marts.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.