Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Strålende selvbedragerisk mumbo-jumbo

"Den indbildt syge" i en overdådig iscenesættelse, der livssultent spiller i hele teaterklaverets bredde.

Anders Gjellerup Koch og Malene Melsen som herre og tjenestepige. Foto: Emilia Therese.
Anders Gjellerup Koch og Malene Melsen som herre og tjenestepige. Foto: Emilia Therese.

Den indbildt syge

Odense Teater rammer plet på komedieskiven med denne usandsynligt veloplagte og velspillede udgave af Molieres »Den indbildt syge«. Anders Gjellerup Koch og Malene Melsen som den indbildt syge Argan og hans tjenestepige Toinette storspiller i front for det uhyre vel­castede ensemble, der mødes i en sand symfoni af leg, timing og velplaceret tidsåndssatire, godt hjulpet på vej af Peer Hultbergs musikalske tekstbearbejdelse.

Instruktion og scenografi er lagt i hænderne på den rutinerede norske duo Kjetil Bang-Hansen og John Kristian Alsaker, der spænder komediebuen næsten til farceniveau, mens de samtidig nonchalant leger med dekonstruktive virkemidler til at fremhæve selvbedraget som komediens krumtap. Den indbildt syge søger trygheden i det kendte – sygdommen – og nægter dermed indirekte at se livet i øjnene og være til stede i det.

For Argan ses alt gennem sygdomsbilledet, selv datteren Angélique – bedårende sødmefyldt spillet af Mette Kjeldgaard Jensen – er han klar til at tvangsgifte bort til en horribel ung læge – ikke mindre bedårende sitrende selvoptaget spillet af Mathias Sprogøe Fletting – da han jo så vil have en læge ved hånden til alle tider.

At den lange række af læger og sågar hans egen kone – spillet med formidabel tyngde af Githa Lehrmann – bedrager ham med økonomisk gevinst for øje, forstår han kun i glimt, når fornuftens stemmer i form af Toinette og bror Béralde – spillet med koket fremskudt hofteparti af Klaus T. Søndergaard – kortvarigt trænger igennem med argumenter, intriger og finurlige iscenesættelser.

Bliver Argan så for alvor klogere undervejs? Næppe, med tanke på hans sidste ord: »Er der en læge til stede?«.

Vi har til gengæld muligheden for at blive lidt klogere. For var man på Molieres tid lidt for autoritetstro, kunne man sige, at vi i dag er det modsatte – og så alligevel ikke. Vores sværmeri for skiftende kernesunde fantaster med svar på livets gåde lader sig snildt sammenligne med Argans læggen sit liv i lægens hånd af angst for at være til.

Toinettes rablende stumfilmsparodi på lægestanden minder i pseudo-rationel mumbo-jumbo ikke så lidt om den gennemsnitlige sundhedsblog om denne eller hin mirakelkur, der kurerer alt fra autisme til fedme.

Trods Argans sørgelige endeligt og blot momentvise erkendelse af egen selvbedrageriske dårskab stråler fornuftens og kærlighedens stemmer ud fra denne overdådige iscenesættelse, der livssultent spiller i hele teaterklaverets bredde fra det elegante til det groft forudsigelige – og serverer os en både sprudlende og traditionstro klassikerfortolkning med lige tilpas stikkende brod.

 

Iscenesættelse: Kjetil Bang-Hansen. Scenografi og kostumer: John Kristian Alsaker. Lysdesign: Jens Klastrup. Lyddesign: Rudi Senf. Hvor: Odense Teater til 30. september.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.