Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Teater

Skarpe spillere i »Køkkenelevatoren«

Harold Pinter skræmmer ikke rigtig længere. Men Morten Holst og Morten Brovn er en fornøjelse som de to lejemordere på Teatret ved Sorte Hest.

Morten Holst (t.v.) og Morten Brovn gør Pinters stykke ekstremt kropsligt.
Morten Holst (t.v.) og Morten Brovn gør Pinters stykke ekstremt kropsligt.

Det lille Teatret ved Sorte Hest har i årevis været specialister i det absurde teaters klassikere. Efteråret har de viet til Harold Pinter, først »Old Times« og nu »Køkkenelevatoren«.

Her er de to lejemordere Gus og Ben lukket inde i et sort kælderrum, mens de venter på at få besked fra en overordnet om, hvem de skal dræbe denne gang.

En situation, hvor det ikke er svært at forestille sig, hvordan spørgsmålene trænger sig på. Mens Ben tager den bryske accepterende attitude på, stiller Gus konstant spørgsmål om alt muligt. Det er som barnet over for den voksne.

Morten Holst og Morten Brovn gør Pinters stykke ekstremt kropsligt. På den lille plads, der næsten er fyldt op af to senge, er det især med deres kroppe, at de får karakteriseret forskellen på Gus og Ben.

De veksler mellem det slapsticksjove og farligt temperamentsfulde. Som i scenen, hvor Gus minutiøst og helt opslugt afprøver, hvor hans seng knirker i en grad, der driver Bens mest truende side frem. Ingen ord, bare kroppene, der taler.

Så det er en meget gennemarbejdet og virkelig præcist spillet Pinter, som Morten Holst og Morten Brovn præsenterer i Peter Kunz’ instruktion.

Men farligheden og suget af sort meningsløshed kan jeg ikke mærke længere hos de gamle absurdister. De forandrede teatret fuldstændig radikalt med deres scenesprog, men det kostede dem selv livet undervejs.

Slutningen kommer ikke som noget chok for mig, den kan ikke være en anden i et absurd stykke.

Eftertanken, spørgsmålet om lejemordernes skyld og samvittighed, der får os til at tænke over vores egen rolle i verdens ulykke, kan Pinter ikke længere fremkalde på samme gysende måde, som han kunne dengang, absurdismen var ung og sprød.

Men klassikere skal man spille engang imellem – bare fordi. Og »Køkkenelevatoren« med Holst og Brovn er elegant og veludført. Det er to skarpe spillere, der er på scenen, og det er jo i sig selv en fornøjelse.

Hvad: »Køkkenelevatoren«.

Hvem: Af Harold Pinter. Instruktion: Peter Kunz. Lys- og lyddesign: Søren Kyed.

Hvor: Teatret ved Sorte Hest. Til 6. december.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.