Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Ballet:

»Hvis jeg begår fejl, kan jeg jo ødelægge andre mennesker«

Danske Kenneth Greve står i spidsen for Den Finske Nationalballet, som i aften indleder tre dages gæstespil med »Snedronningen« koreograferet af balletmesteren selv.

»Det var oplagt, at jeg skulle lave en ballet over »Snedronningen«. Jeg har kendt historien, siden jeg var barn, hvor min mormor læste H.C. Andersens eventyr for mig.« Foto: Karoliina Bärlund
»Det var oplagt, at jeg skulle lave en ballet over »Snedronningen«. Jeg har kendt historien, siden jeg var barn, hvor min mormor læste H.C. Andersens eventyr for mig.« Foto: Karoliina Bärlund

Da Kenneth Greve i sommeren 2008 stoppede som solodanser i Den Kgl. Ballet, fordi han nåede pensionsalderen på 40 år, var der allerede et job som chef for Den Finske Nationalballet, der ventede på ham. Og inden han officielt tiltrådte som balletmester i august samme år, var han i fuld gang med både at lave reformer og lægge program for kompagniet i Helsinki.

I aften kan Kenneth Greve for første gang præsentere Den Finske Nationalballet herhjemme, når kompagniet i anledning af 100-året for Finlands selvstændighed indleder et tre dage langt gæstespil på Operaen med familieforestillingen »Snedronningen«, som balletmesteren selv har koreograferet.

Satsede på børnene

»Jeg kendte jo slet ikke Finland og det finske publikum, da jeg startede som balletmester. Men jeg tænkte meget over, hvor jeg skulle gøre en indsats, og fandt ud af, at jeg kunne gøre noget for børn og børnefamilier. Jeg fandt nogle dygtige mennesker, der lavede publikumsanalyse, og det var helt åbenlyst, at hvis børn kommer i teatret inden 10-12-årsalderen, så kommer de igen senere.«

»Det er meget sværere at få fat i de unge, når de først er i puberteten. Derfor lavede vi en strategi, der går ud på at få børnefamilier ind at se ballet, og vi ville fokusere på eventyr og historiefortælling,« siger Kenneth Greve til B under et besøg i København forud for gæstespillet.

»Det var oplagt, at jeg blandt andet skulle lave en ballet over »Snedronningen«. Jeg har kendt historien, siden jeg var barn, hvor min mormor læste alle H.C. Andersens eventyr for mig. Hun forklarede historien så fint, og så elskede hun Finland. Og i »Snedronningen« møder Gerda jo både Lappekonen og Finnekonen på sin vej til Snedronningens slot.«

Kenneth Greve har i sin balletversion af eventyret henlagt historien til Helsinki i begyndelsen af 1900-tallet. Det er herfra, pigen Gerda drager ud i verden for at lede efter vennen Kaj og på sin rejse til Lapland møder forskellige fremmede kulturer.

»Det er en udviklingshistorie lavet til børn, men også med besked til forældrene om egalitet, og hvordan man behandler hinanden. Netop fordi Gerda rejser rundt i verden, lærer hun at være tillidsfuld og have medfølelse,« siger Kenneth Greve, der siden 2010 har været Goodwill Ambassadør for UNESCO.

Inspireret af sin bedstemor

En vigtig rolle i balletten er en decideret skuespilrolle, som i København bliver spillet af Vibeke Hastrup.

»I Finland er »Snedronningen« ikke et kendt eventyr, så derfor er bedstemoren i forestillingen historiefortæller. Hun er måske lidt inspireret af min egen bedstemor,« siger Kenneth Greve.

Musikken er komponeret af den internationalt anerkendte finske filmkomponist Tuomas Kantelinen, der også laver musik til Kenneth Greves kommende store projekt, »Land of Kalevala«, som får premiere til november og er en hyldest til Finland her i jubilæumsåret.

»Finnerne er generelt meget glade for dans og ballet. Vi har en belægning på 98 procent på vores forestillinger, og »Snedronningen« er den mest solgte forestilling, vi overhovedet har lavet,« siger Kenneth Greve.

Alene i premieresæsonen i 2012 blev »Snedronningen« set af 26.000 tilskuere, og billetter til ekstraforestillinger blev revet væk. Men selv om Kenneth Greve har haft stor succes og har høstet masser af ros som balletmester, lægger han ikke skjul på, at der også har været store udfordringer i jobbet.

»Den største udfordring har været at acceptere, at selv om jeg kom med en fin balletuddannelse i bagagen, var jeg som menneske slet ikke forberedt på at være chef. Når man er chef, har man et meget stort ansvar for andre. Hvis jeg begår fejl, kan jeg jo ødelægge andre mennesker. Jeg vidste alt for lidt om pædagogik og psykologi og var nødt til at læse en masse bøger. Og så fik jeg en fantastisk personlig coach.«

Laver lederkurser

Som søn af en golftræner er Kenneth Greve nærmest vokset op på en golfbane, og det var netop gennem nogle professionelle golftrænere, han fandt sin coach.

»Hele psykologien i den professionelle golfverden har inspireret mig meget. Jeg har også taget masser af lederkurser og har været med min coach ude at undervise på universiteter. Nu laver jeg også selv gratis lederkurser og tager nogle gange en danser med, så jeg samtidig brander balletten. Jeg er meget ekstrovert, så jeg har brug for at tænke og tale højt om tingene. Det hjælper mig som leder.«

Kenneth Greve er ikke bare chef for kompagniets 92 dansere, men også for balletskolen, og derudover skal han også nå at koreografere balletter.

»Jeg er meget effektiv og nærværende i det, jeg gør. Derfor kan jeg håndtere mange ting. Og så har jeg nogle meget dygtige mennesker omkring mig, som jeg kan uddelegere opgaver til. Det er nøglen til succes.«

Når Kenneth Greves nuværende kontrakt i Helsinki udløber til juli 2018, har han besluttet at stoppe og har allerede planlagt farvel-galla næste forår.

»Jeg har en aftale med min hustru, Marie-Pierre (tidligere solodanser i Den Kgl. Ballet red.). Hun kommer fra Sydfrankrig, og mens vi har boet i Finland, har hun sørget for, at fundamentet for familien var i orden. Nu vil hun gerne til Frankrig, hvor den ældste af vores tre sønner bor. Så vi tager i den retning,« siger han.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.