Koncertteater

Hun er hele aftenen værd

Caroline Henderson kan bære den opulente indfatning på Østre Gasværk.

Caroline Henderson
Caroline Henderson

»Koncertteater« kalder Østre Gasværk Teater denne aften med jazzsangerinden Caroline Henderson, hendes musikalske univers og hendes personlige historie i centrum. Vel at mærke ikke »teaterkoncert«. Det er da også solisten, der er aftenens samlende midtpunkt - lige elegant, hvad enten hun præsenteres som sprechstallmeister i sit eget cirkus i høj hat og ligeså høje stiletter med rød sål eller som fuldtonet, blændende glamourøs jazzdiva i stramt sølvham og guldstukken mikrofon. Det skulle da være mærkeligt andet: »Jazz, Love & Henderson« forsøger at indfatte Hendersons musikalske verden i hendes egen historie - fortællingen om blandingsproduktet Caroline, der med en hvid overklassemor fra Stockholm og en sort jazzmusiker-far fra USA fra starten fik en broget og omflakkende tilværelse på tværs af landegrænser, som længe jager sin egen identitet, men som endelig finder et hvilested som verdensborger på disse breddegrader.

Kunne man have undværet alle udenomsværkerne i Christoffer Berdals iscenesættelse af det, der er luksusjazzklub og rodebutik i ét? De knalddygtige dansere i Signe Fabricius’ flotte, men rastløse koreografi, meget bedre til at danse end til at tale? Dramatikeren Joan Rang Christensens lidt patetiske, men velmenende ord om identiteten i en verden, der er låst fast i prædikater og jazzen som en sindstilstand af længsel mod personlig og racemæssig frihed? Mona Møller Schmidts lækre kostumer og anvendelige stilladsscenografi? Det kunne man måske nok.

Magi og spænding

Men Caroline Henderson i midten kan bære al staffagen. Udstrålingen har hun. Formatet, der kan holde sammen på det hele. Ansigtet, der kan lyse op i et skælmsk smil, som strålede al den varme, der er verden. Men tillige alvoren og nerven i de mere patosfyldte øjeblikke, der også præger aftenen. Helt hjemme i det repertoire, der både rummer nyt og gammelt i krydsfeltet mellem pop og jazz og med stemmen, der intimt kan svinge sig fra hviskende erfaren og hæst vidende lavmælthed til fuld følelsesudladning, når hun sætter i og truer med at flå hul på himlen med sine egne, store ballader.

Der opstår magi og spænding, når hun strækker sine intense, mørke toner med sans for dramatikken og spænder dem op mod Nikolaj Hess og hans kvintets livfulde og konstant detaljerede underlægning. Ikke mindst den kærlighedsvigtede Hendersons sang til sit eget forslåede jeg med »Wild Is the Wind« bliver et emotionelt crescendo. Kan en stemme hele gamle sår? Hendersons kan. Hun er hele aftenen værd.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.